Kirsebærhavens Planteskole
28. oktober 2021Folehavekvarteret er et boligområde i Valby med stort engagement i frivillige fællesskaber. Kvarterets grønne fællesskab har dog på nuværende tidspunkt intet fast mødested, og ønsker derfor jeres hjælp til at gøre dette til en realitet.
Projektet omhandler opbygningen af et grønt mødested, hvor ‘det grønne fællesskab’ og andre beboere i Folehavekvarteret kan samles og afholde aktiviteter med fokus på det grønne og bæredygtige. Mødestedet er tænkt i samspil med Folehavens fremtidige socialøkonomiske planteskole. Her kommer lokale borgere med nedsat arbejdsevne til at arbejde med det grønne og få den rehabilitering, de har brug for for at komme tilbage til et normalt arbejdsliv. Mødestedet bliver nemlig også en prototype på, hvordan planteskolen kan etableres i kvarterets åbne gårdrum. Prototypen giver beboerne i området mulighed for at tilpasse planteskolen til deres behov og ønsker. Mødestedet har fået godkendelse til at ligge i et gårdrum, hvor der på nuværende tidspunkt er et tomt græsareal (se vedlagt plantegning). Mødestedet skal bestå af to dele; en afdeling specifikt til det frivillige fællesskab, og en del til øvrige beboere. Her vil vi arbejde med workshops for at finde beboernes ønsker til deres fremtidige gårdrum.
Styring af projektet varetages af Folehavens grønne projektleder Asger Arnbjørn i samarbejde med ‘det grønne fællesskab’.
Ønskede materialer
Varenr.: 9054884, 30 stk
Varenr.: 9047287, 30 stk
Varenr.: 9042192, 1 stk
Varenr.: 9055337, 1 stk
Varenr.: 9017292, 60 stk
Varenr.: 9026341, 1 stk
Varenr.: 9047877, 1 stk
Varenr.: 9031090, 2 stk