Udendørslamper


{{ totalProductsCount }} varer

{{ totalProductsCount }} vare

Inkl. fragt

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

{{ product.preUnitPrice }} /{{ product.unit }}

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

Webshop Butik
Der er ingen varer der matcher dette filter

Flotte udendørslamper til belysning af hus og have

Det er ikke kun indenfor, at belysningen skal være i orden. Også udenfor i haven, indkørslen og omkring huset er det nødvendigt med nogle lamper, så du kan finde vej i mørket. Udendørslamper fås i et væld af forskellige designs, og i jem & fix har vi et kæmpe udvalg af flotte og billige udendørslamper i mange forskellige looks, farver og prisklasser. Så uanset, hvordan du ellers har indrettet dig i haven og omkring huset, finder du i jem & fix en udendørslampe, der passer til din stil. 

Facadebelysning til huset

Uanset om du bor i et nyt eller gammelt hus, så vil dekorativ facadebelysning sætte et flot præg på dit hjem. Udendørs belysning virker dragende for opmærksomme blikke fra forbipasserende, og det giver dig mulighed for at henlede opmærksomheden på særlige elementer ved dit hus, som du ønsker at sætte spot på. Har du eksempelvis en indkørsel langs din husfacade, så er det både praktisk og pænt med lys på facaden, som viser vejen frem til indgangen, og som lyser hele indkørslen op på en stilfuld måde. 

Det kan også være at terrassen er en flot del af din ejendom, og at du derfor også gerne vil kaste lys på den. Lys på terrassen har også den fordel, at dagene med hyggelige aftenstunder på terrassen kan vare ved ud på sensommeren, specielt i kombination med en god terrassevarmer.

Opgrader til LED og spar på elregningen

Hvis du har lamper af ældre dato i haven, så kan der være noget at spare på elregningen, hvis du udskifter med energioptimerede, udendørs LED-lamper i stedet. LED-lamper bruger meget mindre strøm end gammeldags glødepærer, men LED lyser lige så kraftigt og effektivt. Med selv et lille antal væglamper og havelamper kan du nemt sikre en god og hyggelig udendørsbelysning. Kig her på siden eller ind i din lokale jem & fix og se hele det fine udvalg.  

Nyd dine bede – også i mørket – med havelamper

Mange haveejere nyder at kigge ud på havens træer og bede, og derfor kan det virke lidt ekstra trist, når mørket falder tidligt i vinterhalvåret, og haven derfor ligger mørklagt hen. Med havelamper og bedlamper kan du nemt oplyse din have, så du igen kan nyde synet, selvom mørket er faldet på. 

Bedlamper monteres ofte langs stier, der løber igennem haven. Så kan man nemt se stien og kan følge lyset, når man færdes i haven. Lys i haven indbyder også til ophold, fordi belysning skaber en hyggelig stemning. Havelamper kan også placeres i havens bede, fx langs overgangen fra græsplænen til bed. Det giver en stilfuld effekt og tegner en lysende kant rundt i haven, som giver et flot udsyn inde fra stuen. 

Hos jem & fix kan du få bedlamper i forskellige looks og af forskellige materialer, så du kan skabe det udtryk i haven, der passer bedst til dig og din stil. 

Vi forhandler eksempelvis Nordlux havelamper, der både fås i klassiske designs og i moderne former. Der er mange modeller at vælge imellem, og de er alle designet ud fra det skandinaviske designideal om enkelhed, funktionalitet og høj kvalitet. Se fx Nordlux Lønstrup havelampe, der er en stilfuld og tidløs lampe til indkørsel, have eller bede, som kan holde i mange år, og som også kan fås som væglampe med eller uden sensor, så huset ligeledes kan blive lyst op på en stilfuld måde. 

Se udvalget af flotte udendørslamper i kobber

Udendørslamper i kobber er særdeles populære, fordi de passer flot ind i de fleste omgivelser, og fordi de giver et smukt, gyldent skær. Kobberlamper skaber uden tvivl blikfang, og den metalliske, varme farve passer godt sammen med både træterrasser, mursten og fliser, så udendørs lamper i kobber kan bruges lige der, hvor du ønsker det i haven. Med tiden får kobberlamper en smuk patina i form af en mørk eller irgrøn belægning, som mange forbinder med historiske statuer og smukke, irgrønne tage.

Hos jem & fix finder du også et udvalg af udendørs lamper med sensor, som automatisk tænder, når du kommer hjem og har brug for lys udenfor. Der er flere fordele ved udendørs sensorlamper, en af dem er, at lyset ikke behøver at være tændt hele tiden, og en anden er, at sensorlys kan være med til at forebygge indbrud, fordi lyset tændes, når nogen nærmer sig indgangen til dit hjem.

Moderne og traditionelle udendørslamper fra Nordlux

I vores udvalg af udendørs belysning finder du blandt andet mange flotte udendørslamper fra Nordlux, der som brand er kendt for inden- og udendørs belysning udført i et enkelt, stilrent og skandinavisk design samt med den gode kvalitet for øje, der kan holde til det skandinaviske klima. I sortimentet af Nordlux udendørslamper finder du smalle, afdæmpede væglamper, traditionelle væglamper med udhæng, loftslamper til indgangspartiet og standerlamper til indkørslen og haven.

I sortimentet af Nordlux kan du finde flere lampeserier, der indeholder lamper til forskellige formål men med samme æstetik, så du kan købe sæt af matchende udendørs væglamper og havelamper. Mange af Nordlux’ udendørslamper fås i flere farver - nogle med klassiske udtryk og andre med en mere moderne stil - så der er noget til enhver smag. Du kan også vælge en gammeldags skotlampe, hvis du går efter et helt traditionelt udtryk. 

Særligt ved udendørs montering

Husk at du ikke selv må montere dine nye udendørs lamper – det skal du have en autoriseret elinstallatør til at gøre for dig, så installationerne lever op til sikkerhedskravene. Du må til gengæld gerne selv tilslutte udendørslamper og lysdekorationer med stik i udendørs stikkontakter, hvis belysningen er godkendt til udendørs brug. Husk altid at undersøge om den pågældende lampe eller lysinstallation er IP-godkendt til formålet, så du er sikker på, at den kan tåle det fugtige udendørsklima.

Tag dig god tid og lad dig inspirere af de flotte udendørslamper på siden her, og køb online eller i en af vores butikker.