Loftmaling


{{ totalProductsCount }} varer

{{ totalProductsCount }} vare

Inkl. fragt

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

{{ product.preUnitPrice }} /{{ product.unit }}

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

Webshop Butik
Der er ingen varer der matcher dette filter

Loftmaling i høj kvalitet til lave priser

Trænger loftet til en ny omgang maling? Så er du landet det helt rigtige sted. Her på siden finder nemlig du et udvalg af loftmaling til både gipslofter og trælofter. 

Når du skal male gipslofter, skal du anvende en almindelig, vandbaseret loftmaling. Du kan også vælge at bruge en vægmaling med en lav glans. Er det trælofter, du har, skal du anvende panelhvid eller lignende træmaling til indendørs brug for at få det bedste resultat. Panelhvid er nemlig et specielprodukt til både ubehandlede, hvidbejdsede og lakerede træpaneler. 

Man vælger typisk at male loftet hvidt for at få rummet til at virke større. Så har du mørke trælofter, er det værd at overveje at give dem en omgang hvid maling. Det vil gøre en stor forskel for rummet, fordi den hvide farve vil gøre, at loftet føles længere væk og ikke så huleagtig. De fleste vælger en helt almindelig hvid, men du kan også bruge en modehvid maling, hvis du ikke er til det helt hvide eller bare gerne vil matche farven på væggene. 

Hvilken glans skal jeg bruge til loftet?

Når du skal vælge en loftmaling, anbefales det at vælge en type med lav glans. Jo højere glans, desto mere skinnende er malingen, og derfor vil det være en fordel at vælge en mat maling, så loftet ikke skinner. Der er heller ikke et rengøringsbehov på samme måde som i fx køkken og badeværelse, og derfor giver det også mening at vælge en lav glans. 

Loftmaling skal helst være under glans 5, og du kan også vælge at bruge en vægmaling til formålet, så længe den på samme måde har en lav glans. Omvendt skal du ikke bruge en loftmaling til væggen, da den har en anden sammensætning og fx ikke er lige så rengøringsvenlig som vægmalingen. 

Sådan maler du loftet

Inden du går i gang med at male loft, er det vigtigt at lave et godt grundarbejde. Det vil sige få afvasket loftet grundigt, så malingen binder bedre. Resultatet bliver bedre og mere ensartet, når du bruger en grundrens.

Herefter skal der dækkes grundigt af med afdækning, så der ikke kommer utilsigtede malerpletter på gulv og møbler. Skal du have malet hele rummet, anbefales det at starte med lofterne, så der ikke kommer maling fra loftet og på væggene. Skal væggene ikke males, så brug malertape i toppen af væggene for at undgå maling på væggen. 

Er der huller og ujævnheder i et gipsloft, skal de spartles ud og slibes, inden du kan male. Start med at male ved malertapen i kanten af loftet, og så kan du gå i gang med den store overflade, som loftet er. Brug en malerrulle og gerne med et forlængerskaft, da det letter arbejdet. 

Når første lag maling er på, skal det tørre, og så skal der eventuelt males i anden omgang. Når loftmalingen er tør, kan du rykke videre til væggene. 

Billig loftmaling i høj kvalitet hos jem & fix

Er du klar til at male dit loft? Så besøg jem & fix. Vi har et udvalg af loftmaling til både gips- og trælofter, ligesom du finder al tilbehør til maling hos os. Her på siden kan du finde den rette maling og bestille i vores webshop, eller kig forbi en af vores mange lokale butikker, så du kan komme i gang med det samme.