Grundet lokale restriktioner er vores butik i Kokkedal lukket. Det er muligt at handle med Click & Collect i perioden, vi holder lukket. Ordrer kan afhentes alle dage 8-19

På jagt efter nye havemøbler?

Havemøbler er ikke bare havemøbler. De er en del af indretningen i din have, og de rigtige havemøbler kan ofte være det, der sætter prikken over i’et på din have eller terrasse. I jem & fix har vi flotte og billige havemøbler til alle haver og for enhver smag. Se fx det store udvalg af polyrattan havemøbler, der udmærker sig ved at kræve et minimum af vedligehold. Vores havemøbler i polyrattan fås i mange forskellige varianter og størrelser, så selv hvis du kun har en lille altan med begrænset plads, har vi også noget til dig. 

Hvilke havemøbler du skal vælge, handler selvfølgelig meget om, hvad du kan lide, hvad du har plads til, og hvad der passer til hjemmet. Men du kan herunder blive klogere på havemøbler, materialer og meget mere, så du kan tage den rette beslutning. 

Havemøbler i mange størrelser

Havemøbler fås i mange størrelser og udgaver. Der er det helt klassiske cafésæt, som kan stå på enhver terrasse, altan eller solskinsplads, og i den anden ende af størrelsesspektret er der de store loungemøbler. Så det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvad der er plads til, når du skal vælge havemøbler. 

Skal det bare være et bord og nogle stole? Eller ønsker du at følge en af de store tendenser med at rykke den indvendige indretning ud og få en sofagruppe til afslapning i haven? Skal der være plads til mange gæster omkring bordet, eller er det kun lige familien, der skal kunne være der? Der er mange ting at overveje, når man skal vælge de rette udendørs havemøbler.

Heldigvis er der mange havemøbler, som kan tilpasses til forskellige behov. Der findes fx udtrækshaveborde, så du nemt kan udvide bordet, når der skal gøres plads til ekstra gæster, eller du kan vælge haveborde i samme design, men forskellige størrelser, så du kan sætte dem sammen, hvis behovet opstår. Der er havestole, som kan stables, så de ikke fylder meget under opbevaring, og du kan tage dem frem, når der er ekstra gæster.  

Vælg det rette materiale til havemøblerne

Når du skal vælge materiale til havemøblerne, skal du overveje, hvor meget du ønsker at vedligeholde havemøblerne? Skal de bare vaskes af, når du tager den frem, og så er de klar til brug, eller er det okay, at de skal behandles med olie for at blive sommerklar? Materialer som polyrattan, rattan, plast og nonwood vinder frem, fordi de er vedligeholdelsesfrie.

Der er dog stadig mange, der vælger havemøbler i træ. Havemøbler i træ kræver en kærlig hånd med slibepapir og træolie for at holde sig flotte, men man kan ikke komme udenom, at der er noget særligt ved et havemøbelsæt i træ. Et naturmateriale, som man placerer udendørs, har virkelig sin charme. Vi vil her se nærmere på de forskellige materialer, du kan vælge mellem.

Rattan og polyrattan havemøbler

Du kan ikke kigge på havemøbler uden at støde på havemøbler i rattan eller polyrattan. Det er blevet rigtigt populære materialer, fordi det gør havemøblerne stort set vedligeholdelsesfri. Det er samtidig stærke materialer, så du kan have glæde af havemøblerne i mange år, ligesom det er et let materiale, så havemøblerne er nemme at flytte rundt. Rattan er det naturlige materiale, og det er et træ, som vokser på samme måde som bambus, men det er modsat bambus både bøjeligt og solidt. Derfor kan det bruges om metalstel for at give en blød og flot overflade. 

Polyrattan er den kunstige udgave og lavet af plast. Det har samme fordele som rattan, og det anvendes derfor på samme måde. Ved rattan skal man dog være opmærksom på, at man ikke skrubber for meget på det, når man gør det rent eller giver det for meget vand. Det samme hensyn skal ikke tages til polyrattan. 

Med begge materialer kan du nøjes med at rengøre havemøblerne, når de trænger. De kan også tåle at stå ude året rundt, men det anbefales at komme et betræk over havemøblerne for at beskytte dem bedst muligt, når de ikke er i brug. Rattan og polyrattan havemøbler fås i mange forskellige designs, så der er noget for enhver smag.  

Havemøbler i træ

Der er noget særligt over havemøbler i træ, fordi det passer så godt ind i et udemiljø. Men de kræver en del vedligeholdelse, hvor der skal slibes og olieres for at holde dem pæne. De skal også gerne opbevares inde om vinteren for at beskytte træet bedst muligt. Dog kan havemøbler i teak og imprægneret træ godt holde til at stå ude, hvis de står overdækket og/eller pakket ind i et overtræk. 

Nonwood havemøbler

Nonwood er den kunstige udgave af træ, og det kan dermed også være en løsning, hvis du ønsker vedligeholdelsesfrie havemøbler i træ. Nonwood kaldes også polywood, og det bruges oftest til bordpladen på haveborde. Det har en overflade, der minder om træ, hvor man kan se åretegninger i det, men det er lavet af plast. Det er et robust materiale, som ikke kræver det store vedligeholdelse ud over rengøring. Det fås i flere farver, og du finder det også i træfarver som teak, så det virkelig ligner et almindeligt havebord i træ. 

Derudover kan du finde havemøbler i plast, som giver nogle lette havemøbler, der heller ikke kræver det store vedligehold ud over rengøring. Der er også havemøbler i metal, og her er det vigtigste, at det har fået en overfladebehandling, som gør, at de kan tåle at stå ude uden at ruste. 

Opbevaring af havemøbler

Når sæsonen for havemøbler er ovre, er det vigtigt at opbevare dem rigtigt. Det mest optimale er at kunne tage dem ind i et isoleret skur eller lignende, men det er nok de færreste, der har plads til det. Alternativt kan de stilles et sted, hvor der er overdækket og gerne med et overtræk over sig, så ikke bliver beskidte. Husk at vaske møblerne grundigt, inden de tages ind. 

Havehynderne kan også vaskes, når sæsonen er ovre, og de skal opbevares tørt. Giv dem en omgang med imprægneringsspray, som gør overfladen vandafvisende, og så er de klar til næste sæson.

Indret med havemøbler og tilbehør

Vores kategori med havemøbler indeholder naturligvis havestole, haveborde og loungemøbler. Men det er også her du finder bænke, hængekøjer, parasoller, terrassevarmere og hynder. Alt sammen elementer til at gøre det endnu mere hyggeligt at være i haven. Der er også forskellige opbevaringsløsninger som hyndebokse og haveskabe. Derudover finder du de praktiske overtræk til både havemøbler og parasoller, så du kan beskytte dem, når de ikke er i brug. 

Køb billige havemøbler hos jem & fix

Hos jem & fix har vi et godt bud på dine kommende havemøbler. Her på siden finder du vores store udvalg af billige havemøbler, som du enten kan bestille online eller finde i din lokale jem & fix. I vores butikker kan du se og prøve et udvalg af havemøblerne, så du kan finde de helt rette til din have.