Jord


{{ totalProductsCount }} varer

{{ totalProductsCount }} vare

Inkl. fragt

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

{{ product.preUnitPrice }} /{{ product.unit }}

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

Webshop Butik
Der er ingen varer der matcher dette filter

Jord til blomsterbede, køkkenhaven og potteplanterne – Køb jord til lavpris i jem & fix

Vil du have en frodig og grøn have fyldt med farverige og smukke blomster og planter eller måske en stor køkkenhave med masser af friske grøntsager? Det behøver ikke være svært at holde have, så længe du husker, at nogle blomster og planter har brug for særligt gode betingelser, såsom særlig god jord og muld, for at kunne gro og trives. Fx kræver roser jord med et stort næringsindhold for at spire og blive smukke. Også rhododendron kræver særlige forhold, og derfor kan du også finde rhododendronjord hos jem & fix. Sphagnum, som er særdeles effektivt til mange former for plantning, findes både med og uden gødning. Husk også pottemuldet til planterne i dine krukker både inde og ude. Hos jem & fix finder du desuden flere forskellige typer af jord med eller uden gødning.

Hvilke type jord skal jeg vælge?

Når du skal købe jord til havens bede, terrassens krukker eller til omplantning af stueplanterne, så er det en god idé at undersøge, hvilken type jord, der passer bedst til dine planter. Jord kommer i forskellige underarter, fx muld og sphagnum, der fremkommer på forskellige måder, og som indeholder forskellige sammensætninger af vigtige næringsstoffer, og der er derfor forskel på, hvilken type jord, der egner sig bedst til dine planter. Når du køber jord, skal du se efter, om den er til inden- eller udendørs brug, om den er til såning, omplantning, jordforbedring eller om den er til surbundsplanter. 

Her på siden finder du et kvalitetssikkert udvalg af jord, som egner sig godt til forskellige formål og langt de fleste slags planter. For at gøre det nemmere at finde den rigtige type jord, så kan du bruge filtreringsmulighederne ude til venstre for produkterne. På den måde kan du vælge at få vist et udpluk af jordene, så de får vist de jorde, der passer til dine behov.

Herunder kan du læse meget mere om vores forskellige jordtyper samt jordenes fordele og deres ideelle brug.

Pottemuld er god til grønne og blomstrende planter

Til grønne planter og blomstrende planter kan du bruge almindelig pottemuld, for pottemuld egner sig nemlig godt til de fleste slags planter og kan dække alle plantens næringsmæssige behov den første periode. Du kan bruge Grønne Fingre pottemuld inden- og udendørs, fordi pottemuld fra jem & fix ikke indeholder biofiber, som ellers tilsættes jord, der er beregnet til udendørs brug. 

Pottemuld kan bruges til omplantning af stueplanter, til planter i altankasser og til udendørsplanter i krukker på terrassen. Pottemuld egner sig også godt som jord til yngre planter, såsom stiklinger, der har et stort behov for tilstedeværelsen af næringsstoffer i jorden for at få en god vækst. I de fleste tilfælde vil en plantesæk med almindelig pottemuld være en passende jord at bruge til planter i drivhuset, haven og i krukker. 

Planteskolejord er velegnet til drivhuset og havedyrkning

Planteskolejord er næringsrig jord, der er beregnet til udendørs brug. Her på siden kan du købe Grønne Fingre Planteskolejord, som kan bruges i drivhuset, i havens bede, i højbede samt i krukker. Planteskolejord består af en gunstig blanding af jord, mineraler og biofiber, der er et animalsk biprodukt, der stammer fra fremstillingen af biogas, og på grund af komposteringen af biofibrene, bør planteskolejord kun bruges udendørs. Det gunstige indhold af næringsstoffer samt jordens gode struktur gør planteskolejord ideel, hvis du skal bruge jord, der fremmer en god plante- og grøntsagsvækst i fx drivhuset.

Jord til økologisk dyrkning

Den økologiske have er en naturlig have, der dyrkes med omtanke for planter og miljø. Går du efter et økologisk havebrug, eller kunne du godt tænke dig en kapillærkasse til økologisk dyrkning på altanen, så skal du købe plantejord, der er tilegnet økologisk dyrkning. Her på siden finder du plantesække fra Grønne Fingre til økologisk dyrkning, som er ideel til dyrkning af alt fra planter og grøntsager til fine sommerblomster. 

Jord i plantesække til økologisk dyrkning kan bruges til dyrkning direkte i posen, til økologisk dyrkning i kapillærkasse og til dyrkning af planter i bede. Jorden til den økologiske have indeholder både tørv, kompost og mineraler, så med Grønne Fingre muld kan du trygt stole på, at dine planter får nok næring tilført til den første periode. 

Brug Grønne Fingre jord til udendørs økologisk dyrkning af planter og grøntsager i drivhuset eller på altanen. Med Grønne Fingre jord kan du passe godt på din økologiske have, så alle de flotte planter kan blomstre i løbet af sommeren og/eller du kan nyde de lækre, økologiske grøntsager fra din egen have.

Rhododendronjord til surbundsplanter

Surbundsplanter, såsom rhododendron, lyng og azalea, har brug for en surere jordart for at kunne trives, end havens øvrige planter har. Derfor skal du bruge en særlig surbundsjord til disse planter, og her kan du fx bruge Grønne Fingre Rhododendronjord, som er ideel til plantning af surbundsplanter.
Rhododendronjord indeholder en gunstig sammensætning af næringsstoffer, som lever helt op til surbundsplanternes særlige krav, så du kan sikre at planterne trives og får en god plantevækst. Rhododendronjord indeholder en blanding af fin og grov spagnum og kompost, og jorden har en pH-værdi på 5,0 - 5,8, som er ideelt til surbundsplanter som rhododendron. 

Når du bruger Grønne Fingre Rhododendronjord til plantning i havens bede og højbede kan jorden med fordel blandes med den opgravede jord, hvilket forbedrer havejorden, så planterne kan stortrives. Følg altid brugsanvisningen på pakken, hvis du er i tvivl om den korrekte brug. 

Hvad er forskellen på jord, muld og sphagnum? 

Jord er en overordnet betegnelse for det materiale, som planter vokser i. Jord dækker over mange forskellige jordarter, som adskiller sig på indholdet af mineraler, såsom sand, ler og kalk, og organisk materiale bestående af biprodukter fra levende organismer, såsom dyr og planter. 

Muld er en jordtype med nogle specielle egenskaber, som planter trives godt i, og det gør muld meget velegnet til havebrug og stueplanter. Muld har en let, porøs og luftig struktur, og det holder godt på både fugt og gødning, så det er tilgængeligt for planternes rødder. Derudover tillader muldens luftige struktur, at der kan komme den nødvendige luft til planternes rødder. 

Overvejer du, at lave din egen muld til haven, så kan du fx anskaffe dig en kompostbeholder. Placér kompostbeholderen i skygge eller halvskygge i haven, og brug den til at smide egnede mad- og planterester i. Med den rette pasning og tilførsel af orme, så vil din kompost med tiden blive omdannet til gunstig muld, som du kan bruge til jordforbedring eller omplantning i haven. 

Sphagnum, eller spagnum, er tørv, der er et organisk og unikt plantemateriale, der naturligt findes i danske højmoser, hvor det høstes og tørres til brug. Tørv er en planteslægt, der vokser i højmoser, og som består af nedbrudt plantemateriale og jord. Sphagnum har en helt særlig struktur og nogen særligt gode kvaliteter, der fx gør at sphagnum kan holde på enormt meget vand, hvilket er godt til at bevare fugten i havens jord. Sphagnum bruges især til jordforbedring. 

Hos jem & fix kan du købe Sphagnum i gødede og ugødede udgaver, som kan bruges til en lang række formål, og som medvirker til at sikre en god og gunstig jordstruktur.

Hvilken jord skal jeg bruge til højbede og køkkenhaven?

Når højbedet skal fyldes med jord, så kan du bruge Grønne Fingre Planteskolejord, der er en næringsrig udendørsjord, der egner sig særligt godt til højbede, drivhuse, udendørs krukker og altankasser. Planteskolejord har en mellemfin struktur, og det består af sphagnum, kompost, gødning og træfibre, som tilsammen sørger for, at dine haveplanter får tilført næring nok til den første periode. Planteskolejord sørger også for, at der kan komme nok fugt og ilt ned til planternes rødder. 

Bruger du Grønne Fingre planteskolejord til jordforbedring i havens bede, så kan du blande planteskolejorden med den opgravede jord i forholdet 1:1.

Få veldrænede blomsterkrukker med Leca kugler

De fleste planteejere har vist prøvet, at en plante er gået ud, fordi man er kommet til at overvande den i et ihærdigt forsøg på at holde den grøn og levende. Kommer man til at vande sine planter for ofte, så kan man ende med at overvande, hvilket betyder, at planternes rødder drukner i den overflødige mængde vand, som planten hverken kan optage eller komme af med. 

Hvis gerne vil passe bedst muligt på dine planter og sørge for, at du ikke kommer til drukne, så kan du nemt skabe dræn i dine urtepotter og krukker ved at lave en bund af Leca kugler. Bunden af Leca kugler sørger for dræne det overflødige vand væk fra planternes rødder, så de ikke drukner, og samtidigt tillader Leca kuglerne, at den nødvendige luft kan komme frem til planternes rødder, så de trives bedst muligt. Leca kugler er nemme at bruge, når du planter dine planter i krukker. Leca kuglerne hældes i bunden af krukken, og derefter kan du plante planten i den almindelige pottemuld ovenpå. 

Du kan finde Leca kugler til dine potteplanter lige her på siden, hvor du også kan købe pottemuld og næringsrig jord til alle plantebehov.

Næringsrig kvalitetsjord fra Grønne Fingre

Hos jem & fix finder du et kvalitetssikkert udvalg af næringsrig jord fra Grønne Fingre til krukker, blomsterbede og køkkenhaver. Med muld fra Grønne Fingre er du garanteret at få et muldprodukt af høj kvalitet med dig hjem, som kan bruges til dyrkning af alt fra alskens flotte planter til delikate afgrøder.

Grønne Fingre muld indeholder primært sphagnum, også kaldet lys og mørk tørv, og derudover indgår der også varierende mængder af træ- og biofibre i mulden, som tilsættes for at fremme en rigtig god og effektiv jord til plantedyrkning. Muld, bestående af sphagnum og træfibre, er et anerkendt voksemedie, der bruges af professionelle gartnerier i hele verden, bl.a. fordi træfibre tilfører luftighed til mulden. 

Grønne Fingre anvender ligeledes biofiber i udvalgte muldprodukter, der er et organisk biprodukt fra fremstillingen af biogas. Udover at være et cirkulært produkt, så har biofiber enestående egenskaber som plantegødning, da det er af organisk oprindelse og derfor indeholder en masse næringsstoffer, der er gavnlige for planter. 

Bemærk at tilsætningen af biofiber medfører en naturlig kompostering, hvilket betyder, at der kan forekomme kortvarige lugtgener ved anvendelse af mulden. Komposteringen er helt normal, og ganske ufarlig, og den påvirker hverken plantevæksten eller kvaliteten af afgrøderne.

Køb jord i jem & fix

I jem & fix har vi et stort udvalg af jord til planter og blomster. Når du køber pottemuld og jord hos jem & fix, kan du vælge imellem mange forskellige typer af jord samt størrelser på pakkerne. Køb fx store plantesække til haven til markedets laveste priser, eller mindre plantesække til stueplanterne eller planterne på altanen. Se nærmere her på siden, og find den type jord, du har brug for i din have eller til dine potteplanter.