Infrastruktur til Hammersly – en andelsgård på Bornholm

22. juni 2026
Ansøger: Foreningen Andelsgaarde
Hammersly er en økologisk certificeret gård på Bornholm, hvor der dyrkes grøntsager efter regenerative principper til lokale familier og restauranter. Gården byder o. 1000 besøgende velkommen hvert år. Vi søger støtte til materialet til tre byggeprojekter, der gør gården mere effektiv, mere organiseret og mere imødekommende: højbede i urtehaven, to pakkebænke til vores grøntsagsproduktion og gårdbutik, og to udendørs redskabstavler.
Hammersly er et økologisk landbrug i Rutsker (Bornholm), ejet af Foreningen Andelsgaarde (www.andelsgaarde.dk). Gården er kollektivt forankret i et netværk af medlemmer, frivillige og madmennesker, der tror på lokal og gennemsigtig fødevareproduktion. Nelson og Maya er de to landmænd på Hammersly. Vi driver en grøntsagsordning med ugentlige kasser til lokale familier. Vi leverer til øens restauranter, sælger grøntsager i vores gårdbutik og byder hvert år mere end 1000 besøgende velkommen til guidede gårdsrundvisninger, åbne gårdsdage og undervisningsbesøg. Vi søger materialer til tre praktiske projekter, som vi selv bygger med vores lokale frivillige: 1. Højbede til krydderurte- og perennehaven (10 bede, 75 cm brede, 9 m lange, 40 cm høje): Vi har allerede en krydderurte- og perennehave, som bruges aktivt ved hvert gårdbesøg og hver gang vi holder åben gård. Men bedene ligger på jordniveau og er svære at tilgå. Højbede i trykimprægneret træ vil gøre haven betydeligt mere tilgængelig og indbydende for alle besøgende. 2. To pakkebænke (hver 5 m lange): Den ene bænk opstilles i vores pakkerum, hvor vi hver uge pakker grøntsagskasser til grøntsagsordnings-medlemmer og restaurantkunder — i dag uden ordentlig arbejdsplads, hvilket koster os tid i ugens travleste øjeblikke. Den anden bænk opstilles i vores gårdbutik, så medlemmer og kunder får et komfortabelt og organiseret sted at hente og kigge på ugens grøntsager. 3. To redskabstavler til markedshaven (fritstående med tag): Vores håndredskaber er i dag spredt og ubeskyttede. To fritstående udendørs redskabstavler med et lille beskyttende tag giver hvert redskab sin faste plads og sparer os tid hver eneste dag. Konstruktionsstolperne hentes lokalt på Bornholm. Alle tre projekter planlægges og bygges med frivillige fra vores fællesskab. At bygge disse strukturer handler ikke kun om slutresultatet — selve processen styrker båndene mellem gården og de mennesker, der er investeret i dens fremtid.

Ønskede materialer

9057366 Reglar 45×120×3600 mm 20
9060075 Reglar 45×145×3600 mm 110
9057360 Reglar 45×95×3600 mm 71
9057298 Reglar 45×45×3000 mm 14
9057355 Brædder fyr 25×125×3600 mm 10
9055105 Stolpe høvlet 90×90×2700 mm 32
9054770 Krydsfiner nåletræ 12 mm 2
9024253 Tagplade SUNLUX Sinus 90×200 cm 8
9076849 Onduline tagskrue 100 stk. 2
9043140 Hulplade 100×220×1,5 mm 8
9043156 Vinkelbeslag 88×88×65 mm 16
9041096 Skrue A4 5,0×100 mm 100 stk 4
9041095 Skrue A4 5,0×80 mm 100 stk 14