Fra hønsehus til udelegekøkken

07. april 2025
Ansøger: Institution Koglehuset
Til børnene i vuggestuen og børnehaven i Koglehuset, søger vi støtte til at omdanne og "fixe" vores nuværende hønsehus og omdanne det til et nyt udee legekøkken til vores fælles legeplads.
Hvorfor et ude legekøkken? Vi har en stor mission om, at børnene i Koglehuset skal være under åben himmel, så meget som muligt. Derfor ønsker vi at skabe et rum, hvor der er plads til leg i al slags vejr med sejl der kan modstå det værste regn og blæst, men som også kan beskytte mod solens stråler. Til vores kommende udekøkken søger vi også borde og bænke, så mange børn kan være en del af aktiviteten. Vi tror på, at denne aktivitet kan være med til at skabe mange gode stunder, hvor læring omkring mads tilblivelse i en legende fortælling, kan være med til at skabe nysgerrighed omkring, hvordan et ordinært måltid tilberedes – her i en mudderversion. Vi arbejder på, at børnehave-og vuggestuebørn skal være en større del, af hinandens hverdag. Vi tror på, at lege i blandede aldersgrupper giver børnene mulighed for at udvikle sociale færdigheder på en naturlig måde og samtidig lære at føle empati for andre. Vi håber, at et ude legekøkken kan være med til at skabe denne fælles facilitet på legepladsen. Som i så mange andre institutioner, har vi være berørte af mange besparelser, både på personalefronten og legepladsfaciliteter. Det betyder, at vi ikke har ressourcer til legepladsfornyelser, hvilket er meget tydeligt. Legepladsen bliver brugt meget og af mange, og derfor ville vi så enormt gerne kunne glæde vores børnehave-og vuggestuebørn med et nyt hyggeligt element, som kan skabe en fælles aktivitet for alle aldre. Vores legeplads er offentlig tilgængelig, og bliver brug af mange i weekender og ferie, og derved vil rigtig mange børn få glæde af vores forhåbentlig kommende ude legekøkken. Projektet skal fixes ved hjælp fra forældre i institutionen samt institutionens pedel, som deles med to andre institutioner. Da jeg ikke har mulighed for at sende uplpade mine filer, er de sendt til jeres kundeservice mail. Jeg fremsender det gerne til anden mail.

Ønskede materialer

9062696 Genova solsejl 2
9064767 junior bord-bænkesæt 2
9062767 Geyser armatur 2
9358216 Krydsfiner 3
9057292 skillerumslægte 12
9010055 Limtræshylde 6
9031973 Limtræshylde 10
9000947 NKT 1
9049925 Gori udendørs maling 1