Haveslanger & tilbehør


{{ totalProductsCount }} varer

{{ totalProductsCount }} vare

Inkl. fragt

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

{{ product.preUnitPrice }} /{{ product.unit }}

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

Webshop Butik
Der er ingen varer der matcher dette filter

Haveslanger & tilbehør til havevanding

Selvom vejret i Danmark er meget skiftende hele året rundt, er der til tider perioder uden regn - og det er her, haveslangen er god at eje. Der findes nemlig mange fordele ved at have en haveslange. Haveslangen kan fx bruges til havevanding om sommeren, hvor solen kan tørre græsplænen helt ud, til at vaske den beskidte bil i indkørslen, til at nå ud til havens mange blomsterbede og mange andre ting.

Forskellen på almindelige haveslanger, flexslanger og siveslanger

Hos jem & fix har vi mange forskellige former for haveslanger. Vi har fx den klassiske vandslange i høj kvalitet, der fås i forskellige længder, så du kan få en, der passer til dit behov og haveareal. Den almindelige haveslange er de fleste stødt på før, for den findes i hos stort set alle haver, da det er en holdbar og meget anvendelig haveslange. Ulempen ved en klassisk haveslange er, at den fylder meget i sig selv, når den ikke er i brug, og så er den sværere at manøvrere rundt i haven uden en slangevogn eller slangeopruller.

Den pladsbesparende flexslange

Flexslager er derimod nemme at opbevare og manøvrere rundt, fordi de udvider sig, så snart vandet løber igennem. Denne form for vandslange fylder derfor meget lidt, når den skal pakkes sammen og opbevares, sammenlignet med en almindelig vandslange, men den kan stadig nå helt ud til havens hjørner og er helt lige så anvendelig. Her på siden finder du flexslanger af god kvalitet i forskellige længder med og uden sprøjtepistoler. Se også hele vores udvalg af sprøjtepistoler til havevanding her

Siveslanger – en nem vandingsløsning til nyplantede hække

Siveslangen er, som navnet antyder, en haveslange med en masse små huller, som vandet kan sive ud igennem. Det er derfor en haveslange, der er ideel til langsom, vedvarende vanding af fx nyplantede buske, hække og planterækker, som ikke må tørre ud på solrige og tørre sommerdage. Du kan også bruge vandslanger med sivehuller som vandforsyning til afgrøderne i drivhuset. 

Siveslanger er designet til at fungere ved et lavt vandtryk, så du behøver ikke at åbne særligt meget for vandhanen, før vandet siver ud. Det anbefales at bruge et mellemstykke fra vandhanen til siveslangen, så hele siveslangen kan ligge plant på jorden. Siveslangen er en ideel løsning til effektiv og vandbesparende havevanding af eksempelvis køkkenhaven.

Praktisk havevanding med en slangevogn 

Haveslanger kan generelt være svære at opbevare på en praktisk måde, så slangen ikke er i vejen i haven eller i skuret, men hvor den stadig er nem at komme til, fordi den ofte skal bruges. Med en slangevogn får du en smart opbevaringsløsning med hjul til din haveslange, så du hurtigt og let kan finde vandslangen frem og få vandet haven eller vasket bilen - og derefter let kunne gemme slangevognen af vejen igen. Med en slange på en slangevogn trækkes slanges bare ud til den ønskede længde, og når du er færdig med at vande, så rulles slangen op på tromlen igen med et håndtag på siden af vognen. 

På nogle vandslangevogne er der plads til længere vandslanger, end den der medfølger. Det betyder, at du fx kan udskifte slangen med en, der er længere, eller koble endnu en slange på, som også kan rulles op på tromlen. 

Med en slangeopruller har du altid haveslangen lige ved hånden

En slangeopruller fungerer på mange måder ligesom en slangevogn, ved at haveslangen opbevares på en praktisk og lettilgængelig måde, når den ikke er i brug. I modsætning til slangevognen, så er slangeoprulleren stationær, da den skal fastmonteres på en væg udenfor i haven. Hvis du gerne vil placere slangeoprulleren udenfor den umiddelbare nærhed af vandhanen, så skal du huske at købe en koblingsslange, der kan forbinde slangeoprulleren med vandhanen.

Slangeoprullere består af en lukket tromle, hvor slangen rulles op indeni, så det kun er sprøjtepistolen, der hænger udenfor. Når haveslangen skal bruges, trækkes der bare i sprøjtepistolen indtil den ønskede vandslangelængde er opnået. Nogle modeller er med automatisk tilbagerulning, der gør det endnu nemmere at pakke haveslangen væk igen. En slangeopruller er særligt velegnet til mindre haver, i haver uden haveskur til en slangevogn, og til dem, der vil have en lettilgængelig vandslange, så det nemt og hurtigt at vande blomsterbedene om aftenen på en varm sommerdag.

På siden her finder du desuden tilbehør til din haveslange, fx forskellige haveslangekoblinger og samleled. Dyk ned i vores store udvalg af haveslanger og tilbehør online her på siden eller besøg en jem & fix i nærheden af dig.