Renovering/modernisering af klublokale/cafeteria

16. april 2024
Ansøger: Horsens Håndboldklub
En renovering/modernisering af vores klublokale/cafeteria som skal være med til at styrke sammenholdet og fællesskabet blandt alle medlemmer, i form af et lokale man har lyst til at opholde sig i.
Horsens Håndboldklub har ca. 400 medlemmer fordelt på alle aldersgrupper. Helt fra de mindste børn på babybold til vores seniorafdeling. Vores cafeteria/klublokale er ikke blevet moderniseret i rigtig mange år, og det er vi en gruppe frivillige i klubben som gerne vil lave om på. Gruppen består af forældre, frivillige og spillere. Vi er en klub som står sammen, så alle både spillere, trænere mv. vil give en hånd med omkring vores projekt. Vores cafeteria er også vores klublokale i hallen, og vi vil derfor gerne lave et hyggeligt lokale, hvor vores hold har lyst til at mødes, så fællesskabet i klubben kan blomstre. Et lokale som alle har lyst til at opholde sig i, og som kan give en bedre følelse af samhørighed blandt alle klubbens medlemmer. Desværre indbyder vores cafeteria/klublokale lige nu ikke til særlig meget hygge, men vi er sikre på at med knofedt, maling og gåpåmod kan vi komme rigtig langt. Vores lokale skal både rumme spillere/tilskuere under kampene i hallen, men også give os mulighed for at lave flere sociale arrangementer. Vores tanker for projektet er, at hele klublokalet skal males. På den ene endevæg vil vi sætte akustikplader op som kan skabe varme og hygge, og her vil vi gerne præsentere billeder af alle vores hold som skal hænges op i billedrammer. Et par trallebænke og hyggelig belysning skal ændre udtrykket i rummet og bløde den lidt ”hårde” fornemmelse af institution op. I den modsatte ende laver vi et område med TV og tavle hvor holdene har mulighed for at have taktikmøde. Lågen til køkkenet skal males med tavlemaling så vi på en pæn måde kan lave en prisliste til cafeteriaet. Selve køkkenet trænger til en opgradering af bordplade, ny vask og køkkenarmatur. Vi har et brændende ønske, om at skabe et klublokale som giver lyst til samvær på tværs af årgange, men vi mangler midlerne. Derfor håber vi inderligt at I vil overveje vores ansøgning, da vi står klar med de hænder der er behov for, for at kunne realisere vores ønsker.

Ønskede materialer

27385 Vægmaling køkken/bad modehvid 5 liter Stabile 10
9013144 Malerrullesæt 25 cm 3 dele 4
9018814 Malermåtte 1 x 10 meter 1
9019404 Træ- & metalmaling modehvid vandbaseret 2,5 l - Stabile 5
9033826 Træ- & metalmaling vandbaseret sort 0,75 l - Luxi 1
9055811 Sandpapir rulle korn 80 – 93 mm x 50 m 8
9055812 Sandpapir rulle korn 120 – 93 mm x 50 m 8
9060317 Borup malerrens/grundrens 2,5 liter 3
9029227 Bygge & Sanitet silikonefugemasse hvid 300 ml - Stabile 1
9064903 Akustikpanel Oiled Oak 9 x 600 x 2500 mm - Webshop 3
9018595 Kabelkanal hvid 16 x 16 mm 3
9063170 Bordplade sort beton 28 mm x 61 x 300 cm 3
9065526 Adora Bonum P1 550/498 køkkenvask 550 x 498 mm 1
9048924 Køkkenarmatur med udtræk - Adora 1
9030962 Træbeskyttelse transparent klar 5 l - Træfix 1
9035677 Penselsæt med 4 dele - Træfix 1
9054767 Trallebænk sort 110 x 32,5 cm 2
9046037 Nordlux Avra pendelophæng E27 sort 3
9046324 Osram LED Star Classic globepære E27 2,5 W 3
9066015 Fibrotech skruer til akustikpanel sort 4 x 25 mm 100 stk. 2
9029158 Tavlemaling sort vandbaseret 380 ml - Luxi 2
9054793 Billedramme sort 18 x 24 cm 20
9064724 Bagkantliste sort 23 x 23 x 300 cm 3