Luftskydning i stevnshallen

16. oktober 2025
Ansøger: Store Heddinge Skytteforening
Intet krudt, intet bly, ingen støj- Sundt miljø. Store Heddinge Skytteforening ønsker at genoprette og styrke fællesskabet, samt tiltrække børn og unge til skydesporten på Stevns- især i området omkring Store Heddinge, hvor der i dag ikke er tilbud om skydning. Dette vil vi opnå ved at indrette 4 luftskydningsbaner i Stevnshallen. Projektet kombinerer trygge rammer, frivillig indsats og moderne udstyr, samt samarbejde med kommune, skoler og SFO’er, så skydesporten bliver synlig og tilgængelig.
I St. Heddinge SKF ønsker vi at genoprette og styrke fællesskabet og tiltrække børn og unge til skydesporten på Stevns- og især i området omkring Store Heddinge. I sommeren 2022 mistede vi vores lokaler i den gamle Stevnshal da den blev revet ned. Efterfølgende har vi fået en aftale med Hårlev SKF om at kunne skyde på deres baner i Hårlev der ligger 15km fra Store Heddinge. Dette fungerer nogenlunde for vores voksen skytter- men desværre fungerer det slet ikke for vore børn og unge. Hvor der før var et godt lokalt tilbud, og et stærkt fællesskab inden for skydesport til børn og unge i Store Heddinge, er der nu ingenting. I St. Heddinge SKF ønsker vi med hjælp af vore frivillige at opbygge en skydebane til luftskydning i forbindelse med Stevnshallen. Vi har derfor indgået en aftale med Stevns kommune om brug af et egnet lokale i den nye stevnshal, hvor der kan indrettes 4 luftskydebaner. Luftskydning er mere fleksibelt, har ikke lige så store sikkerhedskrav og miljøhensyn og er ideelt til introduktion af nye skytter. Hallen ligger midt i byen, så børn og unge selv kan tage af sted til skydning uden nødvendigvis at skulle køres af forældrene. Foreningen bidrager aktivt med frivillige arbejdstimer til både opbygning, drift og vedligeholdelse af banerne. På den måde sikrer vi ejerskab, engagement og en bæredygtig drift, hvor fællesskab og frivillighed er en naturlig del af projektet. Projektet vil give børn og unge mulighed for at prøve kræfter med skydning i trygge og moderne rammer, hvor fokus er på præcision, koncentration og fællesskab. Med luftskydning kan vi lave åbne events, rekrutteringsaktiviteter og samarbejde med lokale skoler og foreninger, så skydesporten igen bliver en synlig og tilgængelig fritidsaktivitet i byen. Intet krudt, intet bly, ingen støj= Sundt miljø. Projektet er i gang- Det eneste der mangler for at komme i mål, er bygning af kuglefang- derfor denne ansøgning på materialer til bygning af kuglefang. Vi håber meget at starte d. 3. Januar 2026

Ønskede materialer

9057295 Vægreglar 47x100x2400mm 8 stk
9057291 Skillerums lægte 38x57x2400mm 12 stk
9048209 OSB plade 10mm 4 stk
9358215 Krydsfinerplade 12mm 4 stk
9064622 Universalskruer 4x40 240 stk - 2 pk
9032294 Kapa Line skumplade 1000x700mm 4 stk
9354358 Indfatning glat fyr 14-65x2400 5 stk