OSB- & spånplader
OSB- og spånplader er alsidige byggematerialer, der egner sig perfekt til alt fra vægbeklædning og gulve til møbel- og indretningsprojekter. OSB-plader giver en stærk og robust konstruktion, mens spånplader er en økonomisk og let bearbejdelig løsning. Ideelle til både små og store byggeprojekter, hvor du har brug for stabile og pålidelige plader.Flere kategorier
OSB- & spånplader
OSB-plader og spånplader er populære valg blandt gør-det-selv-folk, der står over for byggeprojekter i hjemmet, haven eller værkstedet. De er begge solide træplader, men med forskellige egenskaber, der gør dem velegnede til forskellige opgaver. Hos jem & fix finder du et bredt udvalg af både spånplader og OSB-plader i flere størrelser og tykkelser, så du nemt kan finde den type plade, der passer til dit projekt.
Spånplader til projekter i hjemmet
Spånplader er lavet af fint træsmuld, som er presset og limet sammen til en stabil og glat plade. Det gør dem lette at arbejde med – især når der skal skæres til efter mål. Spånplader er perfekte som underlag til nye gulve, hvor de danner en jævn base til fx træ- eller vinylgulve. Der findes endda særlige gulvspånplader, som er udviklet specifikt til dette formål, og som gør det nemmere at opnå et godt og holdbart resultat.
Spånplader er også oplagte til skillevægge eller møbelbygning, da de både kan males og tapetseres. Med deres glatte overflade og styrke er spånplader et oplagt valg til mange indendørs projekter.
OSB-plader – alsidige byggeplader
OSB-plader er sammensat af større, aflange træspåner og bundet sammen med voks og lim i flere lag. Det giver dem en høj styrke og øget fugtmodstand. Derfor bruges OSB-plader ofte i konstruktioner, hvor der er brug for ekstra holdbarhed – fx som tagunderlag eller til vægbeklædning i udhuse, skure og andre udendørs bygninger. De er også populære til midlertidige afskærmninger og gulvløsninger i skurvogne og på byggepladser.
Køb OSB-plader og spånplader hos jem & fix
Uanset om du mangler en stærk gulvplade, skal bygge et møbel fra bunden, eller er i gang med et større byggeprojekt, finder du spånplader og OSB-plader til opgaven her på siden. Få inspiration og overblik over det brede udvalg af byggeplader, som du kan købe i din nærmeste jem & fix-butik. Husk at tjekke lagerstatus, før du kører afsted.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er forskellen på spånplader og OSB-plader?
Spånplader er lavet af fint træsmuld, har en glat overflade og er gode til indendørs brug. OSB-plader er lavet af større spåner og er mere robuste og fugtafvisende. OSB-plader er bl.a. velegnede til indendørs beklædning i uopvarmede bygninger, fx skure, garager og lignende.
Kan man bruge spånplader som gulvunderlag?
Ja, spånplader er velegnede som underlag til trægulve, vinyl og tæpper, da de sikrer en stabil og jævn overflade. Du kan få særlige gulvspånplader, som er designet netop til dette formål.
Er det nemt at arbejde med OSB-plader og spånplader?
Ja, begge typer er nemme at tilpasse og save i. De er samtidig stærke og holdbare, hvilket gør dem ideelle til mange typer byggeprojekter.