Derfor varmer radiatoren ikke

3-2-1-fix!

Har du problemer med, at radiatoren ikke bliver varm, selvom den er tændt? Faktisk kan du ofte selv få den i gang igen med enkelte justeringer.

Til at starte med skal du tjekke, om der er varme i den øverste del af radiatoren.

Hvis bunden er kold, og toppen er varm, fungerer radiatoren stadig, som den skal. Bliver den ikke varm i toppen, skal du højst sandsynligt lufte den ud.

1: Luft i radiatoren

Nogle gange kan der være luft fanget i toppen af radiatoren, som forhindrer det varme vand i at løbe ordentligt rundt.

Find ventilen, der skal skrues på, for at lukke luften ud. Normalt sidder den øverst oppe i den modsatte side af termostaten. Det eneste, du skal gøre, er at åbne ventilen forsigtigt og lade al luft sive langsomt ud. Lad ventilen være åben, til der kommer en lille smule vand ud. Hold en klud under, så det ikke drypper på gulvet.

Luk nu ventilen igen.

Luft blokerer for varmt vand

Luft blokerer for varmt vand

2: Blokering

Hvis radiatoren forbliver kold, kan det skyldes, at det metalstykke, der sidder bag termostaten, er blokeret. Skru på det inderste led af termostaten, så den bliver løs og kan tages af. 

Ved andre termostater kan det være, at du skal løsne eller fjerne nogle skruer. Tryk nu et par gange på ventilnålen, så der kommer frigang i radiatoren.

Blokering i ventil

Blokering i ventil

3: Kontakt en VVS'er

Hvis disse løsninger ikke virker, og du stadig oplever problemer med, at radiatoren ikke varmer, anbefaler vi, at du kontakter din lokale VVS’er.

Radiator

Radiator

Se flere fix det selv-film