I denne video viser vi dig, hvordan du på en nem og hurtig måde kan få bedre styr på dine vilde bede med en flot afgrænsning i stål eller sten.
Bedafgrænsning i stål eller sten omkring blomsterbedet
Materialeliste
Følg vores links, og se udvalget
Bedafgrænsning med stålkant
Trin 1
Hvis afgrænsningen skal bestå af en stålkant, skal du starte med at stikke en linje mellem bedet og græsplænen med kantspaden.
Trin 2
Sæt derefter stålkanten ned i rillen, læg et bræt over kanten og bank stålkanten ned med en mukkert.
Trin 3
Det er op til dig, hvor dybt stålkanten skal bankes i jorden.
Sørg for at samlingerne når helt sammen, og der ikke er luft.
Du bestemmer selv hvor høj stålkanten skal være
Bedafgrænsning med stenkant
Trin 1
En anden løsning er stenkanter
Du starter med at afmærke, hvor kantstenen skal ligge ved at trække en snor.
Trin 2
Nu skal du bruge kantspaden til at grave en 10 cm dyb rille, som er en anelse bredere end kantstenene. Her er det vigtigt at grave en flot, lige kant på græssiden.
Trin 3
Når du har gravet, fjerner du jorden fra rillen og måler om den er 10 cm dyb alle steder.
Trin 4
Sæt kantstenene ned i revnen, og læg sand eller jord i siderne for at stabilisere. Brug et smalt bræt til at banke jorden på plads.
Her vil man bruge en vinkelsliber med en diamantskive eller en fliseknækker til at tilpasse stenene.
Trin 5
Nu har du en flot afgrænsning til dine bede.
Filmen er lavet i samarbejde med anlægsgartner Jørn Blander fra Mand & Bil |
|