Græsarmering ved Ugelbølle Forsamlingshus
03. juni 2026På vegne af Ugelbølle Forsamlingshus vil vi gerne ansøge om støtte til etablering af græsarmering på arealerne omkring forsamlingshuset. Ugelbølle Forsamlingshus er et samlingspunkt for lokalsamfundet og drives udelukkende af frivillige kræfter. For at kunne bevare huset som et attraktivt sted for byens borgere, foreninger og private arrangementer arbejder vi løbende med vedligeholdelse og forbedringer af både bygninger og udearealer. En stor del af dette arbejde finansieres gennem fondsansøgninger og lokale sponsorater, da vores økonomiske ressourcer er begrænsede. Vi er nu nået til udenomsarealerne omkring forsamlingshuset. I dag er området dækket af ral, men desværre også af store mængder ukrudt. Det kræver mange frivillige timer at holde arealet pænt, og vi har hverken økonomi eller mandskab til løbende at bekæmpe ukrudtet i det omfang, der er nødvendigt. Vi ønsker derfor at omlægge området til græsarmering. Denne løsning vil fortsat sikre gode parkerings- og adgangsforhold, samtidig med at arealet bliver mere indbydende og væsentligt lettere at vedligeholde. Når boldbanen og de øvrige græsarealer omkring forsamlingshuset slås, vil græsarmeringen kunne vedligeholdes på samme måde, hvilket vil reducere ukrudtsproblemerne betydeligt og frigøre frivillige ressourcer til andre nødvendige opgaver. Projektet vil bidrage til at forskønne området omkring forsamlingshuset og sikre, at huset fortsat fremstår attraktivt for nuværende og kommende brugere. En velholdt ejendom er vigtig for vores udlejning, som er en afgørende del af forsamlingshusets økonomiske grundlag. Vi håber derfor, at jem & fix vil overveje at støtte projektet, enten gennem materialer, økonomisk støtte eller andre former for bidrag. På forhånd tak for jeres overvejelse. Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger om projektet. Med venlig hilsen Ugelbølle Forsamlingshus
Ønskede materialer
Varenr.: 9065418 Turfline Turbo græsfrø 7,5 kg 3