Frisk dine havemøbler af træ op

I denne video viser vi dig, hvordan du nemt og hurtigt kan give nyt liv til dine slidte træmøbler.

Opfriskning af træmøbler | jem & fix

Materialeliste

Trin 1

Start med at blande en smule trærens med lunkent vand i forholdet 1:10.

Trin 2

Nu er du klar til at skrubbe træet med en hård børste. Bliv ved indtil al snavs er væk.

Husk at komme ud i alle hjørner og kanter.

Opfriskning af træmøbler - trin 1 | jem & fix

Opfriskning af træmøbler - trin 2 | jem & fix

Trin 3

Når træet er rengjort, skylles havemøblerne med rent vand. Placer dem gerne i solen, ind til de er helt tørre.

Trin 4

Når møblerne er tørre, skal de slibes med sandpapir for at fjerne de løftede træfibre.

Brug først groft sandpapir, og efterfølgende noget med finere korn.

Opfriskning af træmøbler - trin 3 | jem & fix

Opfriskning af træmøbler - trin 4 | jem & fix

Trin 5

Når møblerne er slebet, fjernes støvet med en blød børste eller fugtig klud.

Trin 6

Nu er træmøblerne klar til at få olie. Du kan med fordel vælge en olie, som indeholder en smule farvepigment. Det beskytter mod UV-stråler og forlænger møblernes holdbarhed. Du opnår det bedste resultat ved at give dem flere omgange. Tør efter med en opvredet klud for at fjerne overskydende olie.

Opfriskning af træmøbler - trin 5 | jem & fix

Opfriskning af træmøbler - trin 6 | jem & fix

Trin 7

Lad havemøblerne stå i et par dage til olien er hærdet, og dine havemøbler er nu så gode som nye.

Opfriskning af træmøbler - trin 7 - færdigbehandlet | jem & fix

Filmen er lavet i samarbejde med anlægsgartner Jørn Blander fra Mand & Bil

Jørn Blander fra Mand & bil