Fix haven

Få gode ideer til at fixe din have og overblik over populære haveprodukter

Drivhuse og vægdrivhuse


{{ products.length }} varer

{{ products.length }} varer

Fri fragt
{{ product.price }} /{{ product.unit }}
Butik Online
Se mere Mere
Der er ingen varer

Katalog med drivhusinspiration

Drivhuse og vægdrivhuse i høj kvalitet

Har du en god solrig plet i din have, der ligger godt i ly for vind og vejr? Så er det lige præcis her, du skal placere dit nye drivhus. Eller har du plads på altanen eller terrassen, og kunne du godt tænke dig at have nem og hurtig adgang til dine hjemmedyrkede afgrøder som fx tomat og agurk? Så er et vægdrivhus en rigtig god investering, som du vil få stor glæde af. Med et drivhus eller et vægdrivhus får du ikke kun et sted at dyrke dine egne tomater, agurker og krydderurter. Et drivhus er nemlig lige så meget en hyggekrog og et sted, hvor du kan sidde i ro og mag og nyde en kop kaffe så snart foråret vinder frem.

Rigtig mange bruger i dag ikke kun drivhuset til at dyrke grøntsager - det er lige så meget blevet et hyggested i haven, hvor der altid er læ og lune temperaturer. Derfor ser man også oftere og oftere, at drivhuset er personligt indrettet med lyskæder og nipsgenstande, og at der helst skal være god plads til et lille havebord og nogle stole.

 

Alle har plads til et drivhus eller et vægdrivhus (næsten)

I jem & fix har vi gode og billige drivhuse og vægdrivhuse til ethvert behov, og vores sortiment er meget varieret - vi har både drivhuse til haveejeren med god plads og vægdrivhuse til have- eller altan-ejeren, der ikke har nær så meget plads at boltre sig på. Er du en af de heldige, der har masser af god plads i haven, og går du med en drøm om at blive selvforsynende med grøntsager og vin, så skal du have fat i et drivhus med masser af plads og højt til loftet. Her har vi i jem & fix et stort og spændende udvalg af både de helt traditionelle drivhuse og de lidt finere orangerier, hvor der er god plads og mulighed for at dyrke tomat, agurk og chili, samt til at indrette en skøn, lun solskinskrog.

 

Vægdrivhus til de små haver eller altaner

Har du derimod lidt mindre plads i haven, kan det være at et vores små vægdrivhuse måske er noget for dig. Et vægdrivhus er nemlig særdeles praktisk i en lille have og sågar på en altan, hvor det monteres op ad en mur. Her kan vægdrivhuset til fulde udnytte solens opvarmning af muren, hvilket giver de bedste vækstbetingelser for dine planter og grøntsager. Et vægdrivhus er dog ikke kun praktisk på altanen eller andre steder, hvor der ikke er så god plads. Du kan nemlig også få et stort vægdrivhus, der gør det muligt at dyrke dine grøntsager så tæt på huset som muligt. Blandt andet har vi i vores sortiment flere udgaver af Halls vægdrivhuse, der fås i forskellige størrelser - også de lidt større, hvor der er god plads til både grøntsager, blomster og måske et lille havebord, hvor morgenkaffen kan nydes. Er du typen, der ikke kan vente til det bliver drivhussæson? Så er det blot endnu en grund til at vælge et vægdrivhus. Fordi vægdrivhuset udnytter varmen fra den mur, det er placeret op ad, vil du allerede fra tidligt forår begynde at kunne drage fordel af vægdrivhusets temperaturer og således tyvstarte på vækstsæsonen.

De praktiske og hyggelige vægdrivhuse leveres ligesom vores øvrige drivhuse i flere forskellige størrelser.

 

Juliana drivhuse - solid, dansk kvalitet særligt fremstillet til brug i Norden

I jem & fix har vi et stort udvalg af drivhuse, og vi fører blandt andet drivhuse fra Juliana, der er en dansk drivhusproducent med mere end 50 års erfaring med fremstilling af drivhuse. Juliana drivhuse produceres i her Danmark og er særdeles populære i Norden, idet de er specielt fremstillet til at kunne modstå det til tider barske og hårde skandinaviske klima.

Derfor er et drivhus fra Juliana kendetegnet ved at have en ekstra stærk konstruktion med solide og kraftige aluminiumsprofiler, hvilket sikrer dig et usædvanligt robust og stabilt drivhus, hvor du i ro og mag kan dyrke dine egne planter og grøntsager. Juliana drivhuse fås i flere forskellige størrelser og prisklasser, og ønsker du ekstra højde til dit drivhus, anbefales det at tilkøbe et Juliana stålfundament. Disse finder du naturligvis også i jem & fix’ store udvalg.

 

Palram drivhuse - de optimale betingelser for dine planter og grøntsager

Foruden Juliana drivhuse har vi i jem & fix også et godt udvalg af flotte og særdeles stabile drivhuse fra producenten Palram. Palram drivhuse er udført i polycarbonatpaneler, der er et utroligt holdbart materiale. Det vil sige, at et drivhus fra Palram stort set er brudsikkert. Foruden at være et solidt og slagfast materiale beskytter polycarbonat også planterne bedre mod det hårde UV-lys end et traditionelt drivhus af glas.

Med et drivhus fra Palram giver du altså dine planter de absolut bedste vækstbetingelser. Palram drivhuse leveres i forskellige størrelser og prisklasser.

 

Få mest ud af dit drivhus eller vægdrivhus med godt tilbehør

Når du har købt et drivhus, er du allerede rigtig godt på vej til at kunne dyrke dine egne grøntsager, vinranker og skønne planter og blomster. Vil du have de aller bedste betingelser for at få så meget ud af dit nye drivhus som muligt, er det en god idé også at investere i lidt udstyr, der gør det både sjovere og nemmere at udleve dine drivhus-drømme. I jem & fix har vi masser af godt og billigt drivhus-tilbehør til både ophæng og pleje. Skal du fx dyrke dine egne tomater, er det en god idé at binde planterne op ved hjælp af plantespiraler eller bindesnor, der monteres i planteophængsøjer.

Du finder både planteophængsøjer og flere varianter af plantespiraler på siden her. Et andet redskab, der er næsten uundværligt for en drivhus-ejer, er et jordtermometer. For langt de fleste grøntsager er frost nemlig den aller største fjende, og derfor kan du med et jordtermometer altid sikre dig, at jorden er varm nok til at du kan plante i den. I vores udvalg af tilbehør til drivhuse finder du endvidere skyggepasta, som kan være nødvendigt i de mest solrige måneder. Skyggepasta smøres ganske enkelt på ruderne, og på den måde sikrer du, at dine planter og grøntsager ikke svides af den skarpe middagssol. Skyggepasta kan let vaskes af ruderne igen med drivhusrens, som du også finder i vores sortiment. Det er også her du finder en vinduesåbner til drivhuse, der sikrer at der altid er den optimale temperatur og luftfugtighed.