Vores unge medlemmer fixer

31. maj 2025
Ansøger: Hovedgård IF Fodbold
I vores klub hjælper alle til – det er en del af kulturen og sammenholdet. Derfor er vi ekstra stolte over at søge på vegne- og opfordring af vores unge medlemmer, om udskiftning af nedslidte banderækværk, samt opfriskning af spillerkabiner på vores opvisningsbane. Projektet er ikke kun en praktisk forbedring, men også et levende bevis på en stærk frivillig-ånd i klubben, hvor næste generation påtager sig ansvaret for at videreføre de værdier som tidligere frivilliges indsats har grundlagt.
Vores projekt handler om at udskifte nedslidte banderækværk og opfriske spillerkabinerne på vores opvisningsbane – et område, der danner rammen om mange af vores fælles oplevelser i klubben. Træværket har i mange år stået imod vind og vejr, men er nu så medtaget, at det mørner og flere steder falder fra hinanden. Det udgør ikke kun et æstetisk problem, men også en reel sikkerhedsrisiko for spillere og tilskuere. Særligt for projektet er, at det er drevet af vores unge. Det er nemlig klubbens U19-spillere, der selv har taget initiativ til at gøre noget ved sagen – og det er præcis denne form for engagement, vi ønsker at dyrke og støtte. Med hjælp og faglig vejledning fra seniorspillere med håndværksfaglig baggrund, tager de unge ansvar for både planlægning og udførelse. For os handler det ikke kun om nye banderækværk og kabiner – det handler om at give de unge en vigtig rolle i klubben. Ved at inddrage dem aktivt i vedligeholdelsen af vores fælles faciliteter, styrker vi deres tilknytning til foreningen og giver dem en oplevelse af at være en nødvendig og værdsat del af fællesskabet. Vi tror på, at ansvar og tillid skaber ejerskab. Når de unge får lov at bidrage med mere end spillet på banen, styrker vi deres lokale tilhørsforhold – noget vi er overbevist om vil gøre dem mere tilbøjelige til at blive i klubben som frivillige, trænere og rollemodeller for vores næstkommende generationer. Et ufattelig vigtigt element i et mindre lokalsamfund som vores, hvor særligt foreningstilbud er drevet af frivillig interesse og involvering. Vi søger støtte til materialer, så vi kan give de unge de bedste muligheder for at gennemføre projektet. Det bliver et løft af vores faciliteter – men endnu vigtigere, en investering i fællesskabet og de mennesker, der skal bære kulturen videre. Som tak for et evt. sponsorat vil en 3-meter Jem&Fix bandereklame blive placeret først i rækken gennem hele rækværkets levetid – som et synligt bevis på jeres støtte til fællesskab og unges engagement.

Ønskede materialer

9057305 Imprægneret reglar 45 × 70 × 3600 mm 85
9057385 Imprægneret terrassebræt fyr 25 x 100 mm x 4,2 meter 26
9049683 Weber Stolpebeton 15 kg 10
9610181 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 90 mm 50 stk. 5
9000953 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 70 mm 200 stk. 1
9066453 NKT Fasteners bræddebolt M10 x 100 mm 25 stk. 4
9066456 NKT Fasteners skærmskive rund elforzinket M10 Ø30 mm 100 stk. 1
9028550 Beslagskrue CSA 5,0 x 40 mm - 250 stk. 6
9063376 Vinkelbeslag med rib 70 × 70 × 55 mm 20-pk. 7
9061884 Hammerite Ultima metalmaling sort 750 ml 4
9012304 Akrylplade 3 mm 1000 x 750 mm 24
9045382 H-samleprofil til termotagplader 400 cm 4
9029226 Bygge & Sanitet silikonefugemasse klar 300 ml - Stabile 4