Street Movement parkour klub

31. maj 2026
Ansøger: Street Movement
Vi er en frivillig drevet parkourforening, der sammen med lokale aktører vil skabe nyt liv i den gamle togremise på Enghavevej. Med støtte fra ”I bygger, vi støtter” kan vi selv bygge rammerne for en ny parkourhal – skabt af foreningens medlemmer til fordel for fællesskabet.
ParkourDK er en frivillig drevet forening, der arbejder for at skabe trygge og inspirerende rammer for bevægelse, fællesskab og personlig udvikling gennem parkour. Vi er sammen med vores samarbejdspartner GAME i gang med at puste nyt liv i den gamle togremise på Enghavevej. Visionen er at omdanne de rå rammer til et levende samlingspunkt for Københavns største parkourklub. Projektet bæres af ildsjæle, frivillige kræfter og et engageret trænerteam, som selv står klar til at bygge, udvikle og forme den nye parkourhal. Vi har viljen, kompetencerne og det lokale engagement – men mangler materialerne til at føre visionen helt i mål. Derfor passer “I bygger, vi støtter” perfekt til vores projekt. Med jeres støtte og de nødvendige byggematerialer kan vi komme i gang med at konstruere parkourelementer, træningsmoduler og funktionelle løsninger, der gør hallen sikker, fleksibel og inkluderende. Alt arbejde udføres af vores frivillige i fællesskab – fra planlægning til udførelse. For os handler det ikke kun om at bygge en hal, men om at skabe ejerskab, sammenhold og lokal stolthed gennem processen. På de vedhæftede billeder ser i hallen tegnet i 3D og de elementer vi allerede har færdiggjort. Det vi søger støtte til er de elementer der er markeret med orange på de vedhæftede tegninger. Med jeres hjælp kan vi løfte hallens funktionalitet og give børn, unge og voksne endnu bedre rammer om et aktivt fritidsfællesskab, hvor kreativitet, bevægelsesglæde og samarbejde er i centrum. Vi håber, at jem & fix vil være med til at bakke op om vores byggeglæde, frivillighed og fælles skabertrang – så vi sammen kan gøre visionen til virkelighed.

Ønskede materialer

9057326 Spærtræ 47 x 150 x 4200 mm 50
9358216 Tagkrydsfiner 15 mm - 122 x 244 cm 30
9000955 NKT Fasteners Climate SPUN+ skrue 5 x 100 mm - 100 stk. 5
9000943 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 4,0 x 50 mm 200 stk. 8
9814581 Junckers Gulvlak mat vandbaseret 2,5 liter 3
9033539 NKT Fasteners karmdybel 10 x 140/90 mm 6 stk. 10