Største skyde stævne på Bornholm i nyere tid

30. juni 2026
Ansøger: Bornholms Dynamiske Skytter
Materialer til IPSC-vægge – styrkelse af Bornholms største dynamiske sportsskydningsstævne Bornholms Dynamiske Skytter søger støtte til materialer for 17.902,50 kr. til opbygning af nye flytbare IPSC-vægge. Væggene skal bruges til Bornholms største IPSC-stævne med ca. 70 deltagere fra hele Danmark og Sverige, og projektet udføres af frivillige kræfter i foreningen.
Bornholms Dynamiske Skytter søger hermed støtte gennem jem & fix’ “I fixer, vi støtter” til materialer til opbygning af nye flytbare IPSC-vægge. Vi er en aktiv sportsskytteforening på Bornholm, hvor frivillighed, sikkerhed, fællesskab og udvikling af sporten er helt centrale værdier. Foreningen arbejder løbende på at skabe bedre faciliteter og bedre rammer for både nye og erfarne skytter. Projektet handler om at bygge nye flytbare vægge til brug ved IPSC-skydning. IPSC er en dynamisk sportsskydnings disciplin, hvor banerne opbygges med forskellige forhindringer, skydestillinger og scenarier. Væggene er derfor en vigtig del af sporten, fordi de gør det muligt at lave sikre, varierede og udfordrende baner. Væggene skal bruges til Bornholms største IPSC-stævne, hvor vi forventer omkring 70 deltagere fra hele Danmark og Sverige. Stævnet er ikke kun vigtigt for vores egen forening, men også for Bornholm som idræts- og foreningsområde. Når skytter rejser til Bornholm for at deltage, er det med til at skabe aktivitet, synlighed og sammenhold på tværs af klubber, landsdele og landegrænser. Materialerne skal bruges til at bygge robuste og transportable vægge, som kan genbruges ved kommende stævner, træninger, kurser og foreningsaktiviteter. Projektet får derfor en lang levetid og vil komme mange skytter til gode – både nuværende medlemmer, nye skytter og gæster udefra. Alt arbejde med opbygning, klargøring og vedligeholdelse udføres af foreningens frivillige medlemmer. Vi søger derfor ikke kontant støtte, men støtte til de nødvendige materialer, så vi selv kan udføre arbejdet og skabe et bedre og mere professionelt baneanlæg. Det samlede materiale behov udgør 17.902,50 kr. Med støtte fra jem & fix kan vi løfte kvaliteten af vores stævne, styrke sikkerheden, skabe bedre oplevelser for deltagerne og samtidig give vores frivillige kræfter de rette materialer at arbejde med.

Ønskede materialer

9043731 Varenr.: 9043731 Falke® stålbørste 4
9057297 Reglar 47 x 100 x 3600 mm 150
9057350 Høvlet forskalling m/fas 25 x 50 x 2400 mm 100
9025202 Trailerplade t/renovering 125 x 250 cm 6
9085053 Woodlife Superdæk sort træbeskyttelse 5 liter 5
9000954 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 80 mm 200 stk. 10
9052043 TræFix® penselsæt til træbeskyttelse 3 dele 5
9044301 Penselsæt 10 dele - Stabile® 3
9014246 Malerrulle- og penselsæt med 12 dele - 18 cm 5