Stenmel til beboernes petanquebane i Albaniparken

20. august 2026
Ansøger: Albaniparkens Venner
Albaniparken tilbyder fællesskab og aktiviteter for alle - vores forening gør det muligt
Alle gode gange tre... Vi genansøger hermed om midler til vores lokalprojekt, da vi er blevet oplyst om, at projektet i de indledende behandlinger er indstillet som spændende og egnet til støtte fra puljen. Albaniparken er de seneste år blevet et populært opholdssted for beboere i området. Børnefamilier på legepladsen, unge og voksne, der benytter plænen til afslapning, boldspil eller tager en runde på petanquebanen - mens det nærliggende bålsted er i brug. Senest er der kommet 7 højbede til, som beboerne i fællesskab har stor glæde af. I skoven ved Cityspejderne, hvis grund ligger ud til parken, er opført en Tarzanbane, også tilgængelig for alle. Parkens petanquebane er blevet anlagt for midler bevilget af Odense Kommunes bydelspulje. Kriterierne for puljen er imidlertid, at der alene bevilges midler til anlæg, mens drift og vedligeholdelse påhviler beboerne. Foreningen har alene beskedne indtægter ved salg af pølser, øl og vand ifm parkarrangementer og har derfor ingen mulighed for at finansiere et nyt lag stenmel. Det første lag stenmel er efter 4-5 års brug og vejrlig efterhånden slidt helt ned, så banens overflade nu mere er jord og ukrudt, ligesom huller giver udfordringer for anvendelsen. Vi har brug for et nyt supplerende lag stenmel for at kunne opretholde tilbuddet om en rigtig god fællesskabsaktivitet. Udover beboernes løbende brug af banen arrangerer vi i løbet af sommermånederne petanqueturneringer som beboeraktivitet.

Ønskede materialer

9043407 Granit stenmel grå Stenungsmel 0/2 Safestone 15
9073627 Trærive 2