Indretning af lokaler i Ishøj Kunstforening

05. juli 2026
Ansøger: Ishøj Kunstforening
Ishøj Kunstforening er i 2026 flyttet i nye lokaler og vi mangler materialer til at lokalerne kommer til at være indrettet til vores behov. Særligt i forhold til at opdele et stort lokale, gode det muligt at udstille medlemmernes værker og at vi kan gøre ordenligt rent i vores værksteder.
Ishøj Kunstforening ansøger hermed om støtte til indkøb af materialer og en sav til forbedring af vores fælles værksteds- og udstillingsfaciliteter. Vi råder over et større lokale, som anvendes til både værkstedsarbejde, opbevaring og udstilling. For at skabe bedre rammer ønsker vi at etablere en træskillevæg med opslagstavler, der kan opdele rummet og samtidig lukke af under en trappe. Dette skal forhindre, at støv fra værkstederne lægger sig på opbevarede materialer og kunstværker. Undersiden af trappen planlægges beklædt med trailerplade, da der i vinterperioden kan forekomme vand. Trailerplade er derfor en robust og langtidsholdbar løsning. Selve skillevæggen ønskes opført i træplader, så væggen nemt kan bruges til ophæng og udstilling af malerier, keramik og andre værker skabt af foreningens medlemmer. I keramikværkstedet ønsker vi desuden at etablere lave skillevægge på hjul, så de let kan flyttes ved rengøring. Grundig rengøring er afgørende i et keramikværksted, hvor der arbejdes med materialer, der støver meget. Af samme årsag ønsker vi også at montere hjul på vores arbejdsborde. For at kunne gennemføre disse tiltag ansøger vi om støtte til indkøb af en bordsav. Den er nødvendig for opbygningen af skillevæggene, men vil også fremover blive brugt til tilskæring af plader til keramik, bygning af udstillingskasser samt fremstilling af rammer til malerier. Investeringen vil dermed komme mange medlemmer til gavn over lang tid. Vi håber, at I vil støtte os i at skabe mere funktionelle, holdbare og inspirerende rammer for lokalt kunst- og værkstedsarbejde. Med venlig hilsen Ishøj Kunstforening

Ønskede materialer

9057329 Træspær 4
9070690 lægte 6
9022908 hjul 12
9033433 Skruer 1
9051904 Sav 1
9021536 Krydsfiner 8
9028472 lim 2
9035567 Maling 2
9036775 Maling 2
9014246 Ruller 2
9048209 Plader 8
9358275 Opslagtavleplade 6
9012303 Akrylplade 1
9025202 Trailerplade 4
9057292 Lægte 8
9031860 Hjul 12