Et hyggeligt klublokale

30. april 2025
Ansøger: Hillerød Sports Klub
Hillerød Sports Klub (HSK) – er en traditionsrig bokseklub med en stærk social profil og en historie, der går 100 år tilbage. Vi ønsker at skabe et klublokale hvor alle føler sig velkommen og hvor venskaberne kan dyrkes og netværk kan styrkes. Vores nuværende rum mangler maling, reoler og ny gulvbelægning der kan give en rar stemning.

Jeg skriver til jer på vegne af Hillerød Sports Klub (HSK) – en traditionsrig bokseklub med en stærk social profil og en historie, der går næsten 100 år tilbage. Vi holder til i Frederiksborgcentret, hvor vi tilbyder træning til vores 300 medlemmer i alderen 9 til 75 år. HSK har altid haft fokus på at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne – uanset baggrund, alder eller niveau. Vores medlemmer nyder at træne sammen, men vi oplever, at vores nuværende klublokale desværre ikke lever op til den varme og inkluderende atmosfære, vi ønsker at tilbyde. Vores behov Vores klublokale fremstår trist og utidssvarende, og vi ønsker derfor at: • Lægge et nyt gulv, der er let at vedligeholde og rengøre. • Male lokalet, så det bliver indbydende og hyggeligt. • Montere hylder til vores mange pokaler og ophænge billeder af klubbens boksere, så vi kan synliggøre vores historie og skabe en inspirerende ramme for vores medlemmer. Vi arbejder hårdt for at holde kontingentet lavt, så alle kan få mulighed for at træne hos os. Det betyder dog også, at vi har begrænsede økonomiske midler til at forbedre vores faciliteter. Derfor henvender vi os til jer i håb om, at I vil støtte os – enten økonomisk eller med materialer – så vi sammen kan skabe et klublokale, der matcher den fællesskabsånd, vi står for. Hvorfor støtte HSK? I november 2025 fejrer vi vores 100-års jubilæum, og vi drømmer om at markere denne begivenhed i et klublokale, vi kan være stolte af. Med jeres hjælp kan vi gøre en kæmpe forskel for vores mange medlemmer og fremtidige boksere. Vi vil være meget taknemmelige for enhver form for støtte, og vi håber, at I vil være en del af vores rejse mod et mere indbydende og funktionelt klublokale. Vi står naturligvis til rådighed for et møde, hvor vi kan uddybe vores behov og mulighederne for et samarbejde. På forhånd tak for jeres tid og overvejelse.

Ønskede materialer

9048365 boremaskine 1 stk

9050252 borehammer 1 stk.

9019466 borsæt 2 stk

9059077 Værktøjskasse 1 stk

9057078 Dyksav 1 stk.

9048409 bitsæt 1 stk.

9022226 hammer 1 stk

9025255 vatterpas 1 stk

9025255 vatterpas 1 stk

9037496 håndsav 1 stk

9040259 arbejdshandsker 10 stk

9044171 vægbeslag 1 stk

9073357 knager 3 stk

9077575 støvsuger 1 stk

9032318 plastkasser 10 stk

9046247 tangsæt 1 stk

9043970 parketgulv 4 stk.