Belægning og hegn ved skraldeskur

16. september 2026
Ansøger: H/F Kongedybet
Vi fixer det sammen! I H/F Kongedybet går medlemmerne sammen om at forvandle vores nuværende affaldsområder til ét pænt og funktionelt område med ny belægning og hegn. Vi forbedrer samtidig området omkring marketenderiet med ny belægning. Et fælles gør-det-selv-projekt, hvor frivillige kræfter og gode materialer bliver til en konkret forbedring for hele foreningen.
Vi fixer vores fælles affaldsområde og området omkring marketenderiet H/F Kongedybet er en kolonihaveforening med 76 haver, hvor fællesskab og frivilligt engagement er en vigtig del af hverdagen. Nu vil vi sammen gøre et område i foreningen både mere funktionelt, pænt og miljøvenligt. Vores nuværende affaldsområde består af 3 områder, blandet af sten og grus. Når det regner, bliver området hurtigt til en stor mudderpøl, og det gør det besværligt at komme til affaldscontainerne og holde området fremkommeligt. Det er samtidig ikke en god og indbydende ramme for den affaldssortering, som vi gerne vil gøre endnu bedre. Vi ønsker derfor at etablere en fast belægning ved affaldsområdet samt opsætte et hegn, så området bliver mere overskueligt og afskærmet. Vi vil også etablere belysning, så området er trygt og anvendeligt hele året. De 3 nuværende områder skal derfor blive til ét indbydende område. Som en del af projektet ønsker vi desuden at lægge ny belægning omkring vores marketenderbygning. Det vil skabe et mere sammenhængende og anvendeligt fællesområde og gøre det lettere for alle medlemmer at færdes omkring bygningen. Projektet skal være et fælles gør-det-selv-projekt, hvor medlemmerne af H/F Kongedybet selv står for så meget af arbejdet som muligt. Vi vil sammen klargøre området, lægge belægning, bygge hegn og etablere belysning. Med støtte fra jem & fix kan vi få de nødvendige materialer og omsætte frivillige kræfter til en konkret forbedring af vores fælles område. Projektet handler derfor ikke kun om fliser og hegn. Det handler om at gøre affaldssortering lettere, skabe bedre adgang og give medlemmerne et pænere og mere funktionelt sted at færdes.

Ønskede materialer

9046116 Haveflise Nordic-line koks 40 x 40 x 5 cm 500
9046098 Kopsten standard koks 10 x 10 x 5 cm 5
9062792 Terrassebrædder R3 termofyr 25 x 115 mm x 3,6 meter 110
9040031 Multistolpe sort 70 x 70 x 2100 mm 43
9040880 Brolæggergrus 0–8 mm - Safestone 4
9040873 Stabilgrus 0–32 mm SG II - Safestone 9
9066966 Søjlesko foldet ZPRO-coating 73 x 40 mm - Simpson Strong-Tie 20
9049683 Weber Stolpebeton 15 kg 15
9000955 NKT Fasteners Climate SPUN+ skrue 5 x 100 mm - 100 stk. 3
9038601 NKT Fasteners DECK+ terrasseskrue 4,2 x 55 mm 170 stk. 11
9043156 Vinkelbeslag m. rib 88 x 88 x 65 mm 80
9028550 Beslagskrue CSA 5,0 x 40 mm - 250 stk. 1
9069722 NKT Fasteners tagskrue 4,5 x 40 mm 200 stk. 1