Ansøgning om materialesponsorat til 1:1 byggemodel på KADK

11. september 2026
Ansøger: Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering
Vi er arkitektstuderende på KADK, der skal omsætte vores tegninger til virkelighed. Som en del af vores materiale- og konstruktionsforløb bygger vi tre 1:1 udsnit af Hamburgö House af Manthey Kula med vinduesåbning, tag og sokkel. Vi søger støtte til materialerne, så vi kan lære arkitektfaget gennem ægte håndværk, materialer og byggeri.
Vi er en gruppe arkitektstuderende på 2. år på Det Kongelige Akademi i København. Som en del af vores materiale- og konstruktionsforløb skal vi undersøge, hvordan materialer, konstruktioner og arkitektur hænger sammen. Det gør vi ved at bygge et udsnit af et eksisterende hus i fuld skala. Vi har valgt Hamburgö House af Manthey Kula, og vores gruppe skal bygge tre centrale dele af huset: en vinduesåbning, et tagudsnit og soklen. Modellen skal bygges i 1:1, så vi får mulighed for at arbejde direkte med materialernes dimensioner, egenskaber, samlinger og den måde, de indgår i en samlet konstruktion. Ved selv at bygge konstruktionerne får vi en praktisk forståelse for, hvordan materialer fungerer, hvordan detaljer løses, og hvilke udfordringer der opstår, når en tegning skal omsættes til fysisk byggeri. Vi skal blandt andet bruge træ, limtræ, isolering, vindspærre, dampbremse, fyrretræ til indvendig beklædning, spær og zinkbeslag. Som studerende skal vi selv finansiere projektet, og materialerne udgør derfor en stor udgift. Derfor søger vi støtte hos JEM & FIX til materialerne til vores 1:1 udsnitsmodel. Et bidrag vil gøre det muligt for os at gennemføre projektet og få den praktiske erfaring, som er en vigtig del af vores uddannelse som kommende arkitekter. Ps. Så kunne jeg ikke få lov til at uploade billeder, men sender dem gerne hvis ønsket.

Ønskede materialer

9047287 Imprægneret stolpe høvlet 70 x 70 x 3000 mm 4
9057326 Spærtræ 47 x 150 x 4200 mm 2
9021536 Krydsfiner 12 mm - 80 x 120 cm 5
9039068 Glasuld ISOVER Basic formstykker 95 mm 2
9010322 Tagfod aluminium 55 x 80 x 1000 mm 3
9035564 Dampspærrefolie 0,2 mm, 2 x 25 m 1