Aflåste skabe i omklædningsrum

29. september 2022
Ansøger: Hvidovre Ishockey Klub
Vi ønsker at kunne låse øverste hylde af i kvindernes omklædningsrum, således at omklædningsrummet kan benyttes til andre hold, når der er behov for at udnytte alle omklædningsrum i klubben, hvilket der ofte er. Ved at kunne aflåse deres ting kan de have deres ting i fred uden at tænke på at skulle fjerne dem hver gang omklædningsrummet skal benyttes af andre.

Vi er en forening på ca. 370 medlemmer. Vores medlemmer er fra 3 år op til ca. 70 år.

Vi søger støtte, fordi vi har været ramt meget hårdt økonomisk under corona med frafald af både medlemmer og sponsorater.

Vi søger støtte til at optimere vores omklædningsrum, hvilket vil give bedre muligheder for at afholde gode stævner til gavn for især de unge i klubben. Da ishockeyudstyr fylder rigtig meget og der ikke kan sidde mange spillere i vores omklædningsrum, har vi ofte behov for at udnytte alle rum, når der er kampe, stævner mv. i klubben. Vi har i dag et omklædningsrum, som er kvindernes/pigernes omklædningsrum, men pga. pres for at skaffe omklædningsrum har klubben behov for at kunne inddrage dette rum. Ved at kunne låse det øverste rum af, vil spillerne kunne have deres vigtigste ejendele i fred, når lokalet skal benyttes af andre, og det vil derfor gøre klubben meget mere fleksibel til at finde omklædning, når vi afholder turneringer i klubben. Jeg har vedhæftet foto af, hvordan et af vores andre rum ser ud med disse skabe, og det er samme måde, vi ønsker at lave i kvindernes omklædningsrum.

Ønskede materialer

Kistehængsel 125 mm varenr. 9052873 antal 44 stk. (2 stk. pakker)
Krydsfinerplade nåletræ 12mm varenr. 904770 antal 6 stk.
Hængelåsoverfald 100 mm varenr. 9052894 antal 44 stk.