En milepæl: 200 jem & fix-butikker i Skandinavien
28. april 2023Da den første jem & fix-butik slog dørene op i 1988, var det med en klar ambition om at være Danmarks bedste lavprisbyggemarked. Det nye lavpriskoncept skulle indtage Danmark, og der blev drømt stort. Kæden har sideløbende med ekspansion i Danmark etableret sig i Sverige og Norge, og i Norge er rejsen kun lige begyndt.
- Vi er på en fantastisk rejse med jem & fix, og nu runder kæden 200 butikker i Skandinavien og i alt 2600 medarbejdere. Vi drømmer stadig stort, og derfor er der også en klar ambition om at åbne endnu flere butikker. Især i Norge og Sverige er der mulighed for langt flere butikker, fortæller Claus Petersen, adm. direktør i jem & fix.
I Sverige åbnede de første jem & fix-butikker i 2005, og i 2018 blev det Norges tur.
De 200 butikker fordeler sig på de tre lande med 126 i Danmark, 63 i Sverige og 11 i Norge.
Dygtige medarbejdere driver konceptet
At drive en kæde af byggemarkeder kræver dygtige medarbejdere, der kan drive det succesfulde koncept i alle tre lande.
- En virksomhed i vækst kræver medarbejdere i vækst, og vores dygtige personale er den vigtigste ingrediens i opskriften på at skabe en byggemarkedskæde med et koncept, der fungerer både i Danmark, Norge og Sverige, slutter Claus Petersen.
Om jem & fix
Byggemarkedskæden jem & fix er en 100 % dansk, familieejet virksomhed med lavpris som kerneværdi.
Vores 200 selvbetjeningsbutikker er indrettet ens og med synlig skiltning, så det er let at handle. På jemogfix.dk kan du tjekke lagerstatus og varens placering hjemmefra, så du nemt kan finde det, du står og mangler. Vi kalder det høflig selvbetjening, og det er en af årsagerne til, at vi altid kan tilbyde de laveste priser.
Kontakt
For yderligere information kan du kontakte administrerede direktør Claus Petersen på 76 41 35 00.