Åbningsfest i Viborg, Aalborg og Esbjerg

12. maj 2026

Søndag d. 17. maj inviterer jem & fix til åbningsfest i hele tre butikker, som er flyttet i nye lokaler. Åbningsfesterne varer hele ugen, så kig forbi og gør en god handel.

Åbningsfest

Butikken i Viborg flytter til Lundborgvej 4B, butikken i Aalborg flytter til Halkjærvej 2 og butikken i Esbjerg flytter til Taurusvej 1A – alle tre butikker har fået drive-in.

De lokale butikschefer og deres teams står klar i de røde trøjer, og de glæder sig til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale fix det selv-folk, som gerne vil gøre en god handel:

- Vi glæder os til at slå dørene op til de nye butikker og vise kunderne alt det, vi har gjort klar. Hylderne bugner, udegårdene er fyldt med varer, og vi er klar til at tage imod de lokale fix det selv-folk. Vi håber, at mange kommer forbi og oplever stemningen, fortæller de forventningsfulde butikschefer.

Butikkerne holder åbent fra kl. 8-19 hver dag, og på åbningsdagen vil der være kaffe og bagværk til de morgenfriske fra kl. 7.30-9.00. Senere fixer vi sulten og stemningen med en pølsevogn fra kl 12.00 - så længe der er pølser på grillen. (Én pølse pr. person).

Kør ind, læs på, betal, kør ud

Når du besøger en jem & fix med drive-in, har du mulighed for at handle tunge og svært håndterbare varer direkte i bagagerummet eller traileren. Når du kommer til butikken, skal du bare følge skiltningen.

Der er afmærket, hvor du kan parkere, så du kan læsse dine varer. Det er også muligt at supplere med varer inde fra butikken - der er nemlig indgang til butikken fra drive in-området. Når du har handlet færdig, registreres dine varer af en medarbejder, så de er klar til betaling, som foregår ved kassen i drive in-området.

Lokale selvbetjeningsbutikker

Byggemarkedskæden jem & fix er en 100 % dansk, familieejet virksomhed med lavpris som kerneværdi. Der er 139 selvbetjeningsbutikker i Danmark, som er indrettet ens og overskueligt, så det er let at handle.

På jemogfix.dk kan du altid tjekke lagerstatus og se varernes placering i din lokale butik, så du nemt kan finde det, du står og mangler. Vi kalder det høflig selvbetjening, og det er bl.a. en af årsagerne til, at vi altid kan tilbyde de laveste priser.

Kontakt

 For yderligere information kan du kontakte salgs- og indkøbsdirektør Peter Nyboe på 76 41 35 00.