Åbningsfest i Grindsted og Horsens S

16. oktober 2023

Når jem & fix slår dørene op til åbningsfest søndag d. 22. oktober, sker det i to af landets nu 127 butikker. Lokalerne i Grindsted er blevet renoveret, og Horsens S har fået en helt ny butik.

Åbningsfest-grafik samt billeder af de to butikschefer

Hylderne bugner med byggematerialer, værktøj og alt til hus og have. Fyld indkøbsvognen, bilen og traileren op, for du kan få det hele, når jem & fix inviterer til åbningsfest og byder på lutter lavprisvarer.

- Vi renoverer og optimerer vores butikker med det formål, at de skal være indbydende for vores kunder, og samtidig implementerer vi nye tiltag, som forbedrer arbejdsmiljøet for vores medarbejdere. Kunderne vil opleve lysere og mere overskuelige butikker, hvor det er endnu lettere at handle, siger Peter Nyboe, salgs- og indkøbschef i jem & fix.

Butikschef Tobias Petersen i Grindsted er ligesom butikschefen Alexander Henriksen i Horsens S klar til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale fix det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.

- Vi glæder os til at vise kunderne deres nye butik fyldt til randen med byggematerialer, værktøj, maling, el- og vvs-artikler og meget mere. Og åbningsavisen gælder jo hele ugen, så alle er velkomne til at kigge forbi løbende, fortæller Alexander, butikschef i Horsens S.

Lokale selvbetjeningsbutikker

Byggemarkedskæden jem & fix er en 100 % dansk, familieejet virksomhed med lavpris som kerneværdi. Der er 127 selvbetjeningsbutikker i Danmark, som er indrettet ens og overskueligt, så det er let at handle.

På jemogfix.dk kan du altid tjekke lagerstatus og se varernes placering i din lokale butik, så du nemt kan finde det, du står og mangler. Vi kalder det høflig selvbetjening, og det er bl.a. en af årsagerne til, at vi altid kan tilbyde de laveste priser.

Kontakt

For yderligere information kan du kontakte salgs- og indkøbschef Peter Nyboe på 76 41 35 00.