Konkurrencebetingelser til
"Danmarks flotteste julebelysning"
Du skal være 18 år eller derover for at deltage i konkurrencen.
Ansatte i jem & fix samt medlemmer af deres husstand må ikke deltage.
Du må kun deltage én gang.
Sidste frist for at indsende billeder er søndag den 13. december 2026, og du kan kun deltage online.
Vinderne udvælges af en jury nedsat af jem & fix på baggrund af julebelysningens kreativitet, helhedsindtryk og stemning.
Vinderne får besked inden jul. Hvis vi ikke modtager en bekræftelse fra en vinder senest tre dage efter første henvendelse, forbeholder vi os retten til at udpege en ny vinder.
Når vinderne er blevet kontaktet, offentliggøres deres fornavn og by på jemogfix.dk.
Blandt alle deltagere finder vi vinderen af et gavekort på 25.000 kr. til jem & fix.
Derudover kårer vi en vinder i hver af seks kategorier. Hver kategorivinder får et gavekort på 2.500 kr. til jem & fix:
Vildeste
Sjoveste
Hyggeligste
Mest magiske
Mest overdådige
Mest opfindsomme
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.
Deltagelse i konkurrencen er ikke betinget af tilmelding til vores nyhedsbrev.
Brug af billed- og videomateriale
Ved deltagelse bekræfter du, at du har rettighederne til det indsendte materiale, og at materialet ikke krænker tredjemands rettigheder.
Deltageren er ansvarlig for at have indhentet nødvendige samtykker fra personer, der kan identificeres på indsendte billeder eller videoer.
Vinderne accepterer, at billeder, videoer, interviews og øvrigt materiale kan anvendes af jem & fix til markedsføring på:
hjemmeside
sociale medier (Facebook, Instagram m.fl.)
nyhedsbreve
tilbudsavis
Materialet må benyttes i op til 18 måneder efter offentliggørelsen.
jem & fix forbeholder sig retten til at ændre eller aflyse konkurrencen ved uforudsete omstændigheder.