Sådan vælger du den rette pensel

Har du prøvet at stå i malerafdelingen og kigge forvirret på hylderne med det store udvalg af pensler? Bare rolig, næste gang er du forberedt og ved præcis, hvad du skal bruge.

 

Vi har nemlig lavet en guide til dig, så du kan blive klogere på jem & fix’ udvalg af pensler. Når du har læst den, kan du nemt finde den helt rigtige pensel til dit projekt.

Vi har udvalgt en række gængse maleropgaver og en pensel, der passer til. 

Hvad skal du male?

Frisk træværket op

For mange betyder foråret, at det udendørs træværk skal friskes op. Men med hvilken pensel? Et godt bud til maling af fx træværk og træmøbler er en ovalpensel, som giver en rigtig flot overflade. Den ovale form er praktisk, fordi den giver dig to bredder afhængigt af, hvordan du vender penslen.

En ovalpensel, der er god til udendørs træværk og træmøbler

Skal det være præcist?

Når arbejdet skal være præcist, er det rart med en pensel, der hjælper dig godt på vej. Skal du male træværk, møbler eller paneler, kommer du godt i mål med en rundpensel. Så er det bare at holde tungen lige i munden.

En rundpensel, der kan lave flot præcisionsarbejde

En skarp kant

Trænger træværk som paneler, døre eller vindueskarme til ny maling? Med en skrå lakpensel får du en pensel, som har et skråt snit, hvilket gør den god til at male detaljer og skarpe kanter. Penslen er ideel til både oliemaling og lakker.

En skrå lakpensel, der kan lave en skarp kant

Fix sprosserne

Maling af sprosser på vinduer og døre kræver høj præcision. En sprossepensel har et spidst penselhoved, som gør det nemmere at arbejde helt præcist.

En sprossepensel, der er god til de små paneler i vinduer med sprosser

Svært at komme til

Under malearbejdet kan du opleve steder, hvor du ikke kan komme til med en almindelig pensel. Vinkelpenslen har et knæk inden penselhårene, så du kan male steder, der ellers er svære at komme til.

En vinkelpensel, der er god til at nå ind med sit lange håndtag

Maling af facader 

Skal du i gang med at male en facade, en væg eller måske en hel flade med udendørs træværk? Så tag et kig på vores store udvalg af facadepensler, som fås i forskellige bredder og er velegnede til udendørs brug med både olie- og vandbaseret træbeskyttelse.

En facadepensel, der er god til at male store overflader

Står paneler og karme for tur?

En frisk omgang maling på paneler og karme kan være prikken over i’et. Til dette kommer du flot i mål med en lakpensel, som giver en flot overflade uden striber.

En lakpensel, der kan lave et flot malearbejde på paneler og karme

En pensel til lidt af hvert 

Skal du bruge en alsidig pensel, er en fladpensel en uundværlig del af dit malergrej, da den kan klare mange opgaver på mindre flader både inde og ude.

En fladpensel, der er god til mindre maleopgaver

Kort om penselhår

Har du brug for at være meget præcis, er det en god idé at vælge en pensel med natursvinebørster, fx når du skal male vinduer, paneler og lignende.

Hvis du skal male stakit, facader eller møbler, er det en god idé med en pensel, der holder godt på malingen og fordeler den uden dryp. Her kan du med fordel vælge pensler med en blanding af natursvinebørster og syntetiske fibre. Denne type pensel giver de optimale brugsegenskaber til fx træbeskyttelse og olie.

Pensel med natursvinebørster

Byder opgaven på maling af interiør, døre, gulve og andre steder, hvor du bruger lak eller maling med en høj glansgrad? Så vil du sikkert gerne have en helt perfekt overflade uden striber og løse hår. Til denne opgave er det en god idé at vælge en pensel med specialbehandlede polyesterfibre, som er god til mange slags opgaver inde og ude med både vand- og oliebaseret maling.

God fornøjelse med dit projekt!

 

Kilde: Stiwex

Pensel med polyesterfibre