Opdatering af Lille sal "Den Bette sal"

04. marts 2026
Ansøger: Dorf kultur og forsamlingshus
Vi vil gerne give Den Bette Sal en ordentlig opfriskning, så den kan matche sin “storebror”, Den Store Sal, som sidste år fik en flot makeover med hjælp fra frivillige og lokale håndværkere. Nu står Den Bette Sal tilbage og ser tydeligt slidt ud både loft, vægge, stikkontakter og lys trænger til en kærlig hånd. Salen bliver brugt hele tiden som buffetrum, opbevaring, legerum ved fester og til mindre møder, så den trænger virkelig til et løft.
Vi er et mindre kultur- og forsamlingshus i Vendsyssel, drevet af en blandet bestyrelse med både unge og ældre, Kvinder og mænd. Fællesskabet betyder alt for os, og det var også det, der gjorde, at vi i to næsten tre år sled for at samle penge ind til at give vores Store Sal en kæmpe makeover sidste år. Med hjælp fra frivillige og lokale håndværkere lykkedes det, og resultatet har virkelig løftet huset og skabt endnu mere interesse for stedet. Men nu står Den Bette Sal tilbage og ser endnu mere træt ud ved siden af sin flotte “storebror”. Alt trænger: loft, vægge, strøm, stikkontakter og lys. Vi vil derfor gerne give Den Bette Sal den samme makeover, igen i tæt samarbejde med frivillige og lokale håndværkere. De fleste opgaver kan vi selv klare, men el-arbejdet skal naturligvis udføres af fagfolk. Den Bette Sal er et vigtigt rum i huset, fordi den ligger mellem køkkenet og Den Store Sal. Den bliver brugt som buffetsal ved fester, som legeområde for børn, som ekstra rum for serveringspersonale til Bla. konfirmationer, som opbevaringsrum og til mindre møder. Det er et rum, der bliver brugt hele tiden, og derfor betyder det meget for os at få den gjort pænt, funktionelt og indbydende igen. Med støtte fra jer kan vi skabe endnu et flot og brugbart rum, der styrker fællesskabet og gør vores lille hus endnu mere attraktivt for både lokale og gæster.

Ønskede materialer

9033593 Alfix Durapuds 710 - cementgrå - 20 kg 6 stk.
9081136 Dyrup Væg Classic 7 hvid 9 liter 9 L
9057349 Høvlet forskalling 22 x 100 mm 20 STK.
9039068 Glasuld ISOVER Basic formstykker 95 mm 8 pakker
9046890 Fibrolith træbeton K5 hvid 600 x 1200 mm 50 Stk
9069727 NKT Fasteners træbetonskrue 4,2 x 45 mm 200 stk. - hvid 2 kasser
9064625 Universalskrue Basic 4,5 x 60 mm 200 stk. 3 Kasser
9035564 Dampspærrefolie 0,2 mm, 2 x 25 m 1 Rulle
9041001 Dampspærretape Green-Liner 50 mm x 25 m 2 Ruller
9046066 Folieklæber universal 300 ml - Stabile 6 Stk
9049678 Weber Cempexo Universalmørtel 15 kg 8 Stk
9039730 Massiv bordplade i eg - 26 mm x 61 x 242 cm 1 stk.