Køjesenge til KFUM spejderne

19. marts 2026
Ansøger: Hytten, KFUM spejderne
Vores KFUM-spejdergruppe i Andrup ved Esbjerg med ca. 25 spejdere søger om støtte til etablering af køjesenge i vores spejderhytte. Spejderlivet handler blandt andet om fællesskab med overnatninger, og om vinteren hvor det er for koldt at overnatte udenfor foregår weekendture i spejderhytten, hvor spejderne i dag sover på gulvet. Derfor søger vi om støtte til materialer til køjesenge, så vi kan indrette et soverum i hytten.
Esbjerg Øst Gruppe er en KFUM-spejdergruppe med base i Andrup lidt uden for Esbjerg. Gruppen består af ca. 25 spejdere i alderen 6-16 år og drives af fire frivillige ledere samt engagerede forældre. I spejderarbejdet lægger vi vægt på friluftsliv, fællesskab, læring og gode oplevelser i naturen. Overnatning er en vigtig del af spejderlivet hos os. I sommerhalvåret foregår mange aktiviteter udendørs med overnatning i telt eller shelter. I vinterhalvåret rykker vi derimod ind i vores spejderhytte, når vi holder weekendovernatninger. I dag sover spejderne på gulvet i fællesrummet, hvilket ikke er optimale forhold. Derfor ønsker vi at indrette et af rummene i hytten med køjesenge i træ, så vi kan skabe bedre og mere trygge overnatningsforhold især for de mindste spejdere. Vi søger om støtte til materialer til opbygning af tre 3-dobbelte køjesenge. Selve arbejdet vil blive udført af frivillige forældre i samarbejde med lederne i spejdergruppen. Med køjesengene vil vi kunne skabe bedre rammer for overnatninger i vinterhalvåret og gøre det mere attraktivt for spejderne at deltage i weekendovernatninger og fællesskabet i spejdergruppen. Spejderhytten ejes af den frivillige forening Hytten, som har til formål at drive lokaler til brug for KFUM spejderne.

Ønskede materialer

9057326 Spærtræ 47 x 150 18
9057295 Reglar 47 x 100 39
9057296 Reglar 47 x 100 36
9052623 Reglar 47 x 50 21
9057349 Høvlet forskalling 22 x 100 24
9029642 NKT fasteners SPUN+ skrue, 200 stk. 1
9028470 Pattex Trælim 1