Fix en cykelbane

13. marts 2026
Ansøger: Børnehuset Bifrost
Da vi snart mister vores nuværende cykelområde, søger børnene i vores vuggestue støtte til at fixe udearealet, så de fortsat kan udvikle motorik, balance og bevægelsesglæde gennem leg på løbecykler og scootere. Samtidig ønsker vi at etablere plantekasser, hvor børnene kan følge naturens udvikling og deltage i små dyrkningsaktiviteter. Vi ønsker at skabe et trygt, inspirerende og hyggeligt uderum, der styrker leg, læring og fællesskab i hverdagen. Støtten er nødvendig for at projektet laves.
Børnehuset Bifrost er en selvejende institution med plads til 24 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Som led i kommunens plan om at opføre en større institution i Stilling skal vi nedskalere vores nuværende rammer. Vi mister derfor snart en betydelig del af både legeplads og indendørsarealer, hvilket betyder, at vuggestuen skal flyttes til gamle lokaler og udearealer, som trænger betydeligt til en renovering. Konsekvensen er, at vuggestuebørnene fremover ikke længere har mulighed for at køre på løbecykler og scootere på legepladsen – en aktivitet der i dag er en vigtig del af deres leg og motoriske udvikling. Samtidig er vores eksisterende udeareal meget slidt og trænger til en opgradering. Derfor søger vi støtte til: At etablere et nyt, mindre cykelområde med flisebelægning og vaskehal, hvor vuggestuebørnene fortsat kan lege på løbecykler og scootere. Området ønskes indrammet af et lavt hegn, som skaber trygge rammer for de mindste, samtidig med at de stadig kan følge med i børnehavens liv og fællesskab. Vi ønsker nye plantekasser, der kan skabe et hyggeligt miljø og hvor børnene kan være med til at plante og se naturen vokse. Projektet planlægges gennemført i sommeren 2026 med stor hjælp fra forældre og personale, blandt andet på vores fælles arbejdsdage, hvor vi i fællesskab bidrager til at forbedre børnenes fysiske rammer. Vi håber l vil støtte os, så vi får mulighed for at fixe en cykelbane, og give de mindste børn, den bedste start på livet.

Ønskede materialer

9044757 Stakithegn 180 x 80 cm 5
9047251 Multistolpe 5x5 1500mm 12
9044758 Låge til stakithegn 1
9052866 T-hængsel 2
9052882 Stalddørsgreb 26-50 mm 1
9358239 Phønix bygningsasfalt 5 l. 1
9610175 Fasteners SPUN + Climate skrue 5,0 x 30 mm 200 stk 1
9022547 Stakitholdere til hjørner 2
9046116 Haveflise 40x40x5 cm Nordic-line 235
9040873 Stabilgrus 0-3,2 mm 3
9040871 Afretningssand 0-0,4 mm 3
9036005 Højbedsramme 3
9082110 Planteskolejord 3
9058020 Plantedug til højbed 3
9082644 Vandekander til børn 10
9038306 MDF plade 6 mm 80X120 4
9065653 Skolekost 80 cm 2