UB Løb for Alle

30. april 2026
Ansøger: Ubberød Brådebæk Fritidsforening
Vi fixer et bedre samlingssted til lokalt løb og legeplads Vi mangler i dag ordentlige siddepladser og skygge ved start‑ og målområdet samt ved den nærliggende legeplads. Med sammenklappelige bord‑/bænkesæt, et partytelt og en parasol kan vi selv etablere et trygt og funktionelt samlingssted, der kan bruges både på løbsdagen og fremover af lokalområdet.
Ubberød‑Brådebæk Løb for Alle er et frivilligdrevet, lokalt motionsløb, der samler børn, voksne og familier. Arrangementet bygger udelukkende på frivillig arbejdskraft og har fokus på fællesskab, bevægelse og lokale rammer. Næste gang er den 6 september 2026 og sidste år var vi over 150 deltagere og forventer over 200 i år. I dag mangler vi faste, funktionelle opholdsrammer ved start‑ og målområdet samt ved legepladsen i området. Det betyder, at deltagere og frivillige mangler siddepladser og skygge, og at området ikke udnyttes optimalt. Det er dette, vi ønsker at fixe. Med støtte fra “I fixer, vi støtter” vil vi selv opsætte sammenklappelige bord og stole, et nyt bænkesæt, et partytelt og en parasol. Bord‑/bænkesættene bruges som samlings‑ og arbejdsstationer, partyteltet giver læ og overdækning ved forplejning og frivilligarbejde, og parasollen skaber skygge ved legepladsen og opholdsområdet. Alt opsættes, nedtages og vedligeholdes af foreningens frivillige. Udstyret opbevares og genbruges år efter år og bidrager samtidig til en varig opgradering af opholdsområdet, som kan bruges af lokale familier også uden for løbsdagen.

Ønskede materialer

9085573 Partytelt 5 x 8 meter - Outfit 1
9044532 Bord/bænkesæt Rondo Ø210 cm 1
9057136 Hængeparasol Washington Ø300 cm sort - Sunlife® 1
9080211 Foldebord metal/plast 180 x 75 cm sort 6
9036098 Klapstol - DAY 20