Træpontonner til kajakpolobane

16. april 2026
Ansøger: Pagaj Kajakklub
Stabil på vand - nye træpontoner til kajakpolo i Holstebro. Bedre forhold for vores trænere og dommere til stævner. Vi søger støtte til 10 træpontoner, der skal danne fundament for vores trænere under træning, dommere under kampe og sikkerhed til introduktion af nye medlemmer. Pontonerne vil styrke både sikkerhed, kvalitet og fællesskab for børn, unge og voksne i klubben og med ønske om at prøve sporten af.
Pagaj Kajakklub er en central del af idrætslivet i Holstebro Kommune og en aktiv bidragsyder til dansk kajaksport. Klubben drives udelukkende af frivillige kræfter og rummer et stærkt fællesskab med stigende interesse – særligt inden for kajakpolo, hvor vi i dag er ca. 20 aktive spillere, og flere er på vej. Som følge af naboklager har vi været nødt til at flytte vores kajakpolobane til den modsatte side af søen, cirka 200 meter fra klubhuset. Denne afstand skaber en væsentlig barriere – især for nye medlemmer, som ofte er utrygge ved at skulle bevæge sig så langt ud på vandet uden mulighed for let at komme op igen ved kæntring. Kajakpolo er en sport med høj aktivitet og hyppige vandkontakt, og tryghed er afgørende for rekruttering. Etablering af pontoner vil markant forbedre sikkerheden og tilgængeligheden. De vil fungere som stabile “øer” på siden af banen, hvor spillere kan kravle op, hvile og komme tilbage i båden. Samtidig giver pontoner bedre arbejdsforhold for trænere og dommere, som i dag mangler egnede positioner tæt på spillet. Projektet indebærer etablering af minimum 10 pontoner, som vil udgøre et nødvendigt første skridt mod en fuldt funktionel og sikker bane. Arbejdet vil blive udført af holdets spillere mens Jem & Fix vil bidrage med materialer til konstruktionen. Deværre forhandler I ikke alle dele af pontonner, men klubben finansierer selv de resterende nødvendige komponenter. Med støtten kan vi skabe bedre rammer for både nuværende og kommende medlemmer og sikre, at kajakpolo fortsat kan udvikle sig i Holstebro.

Ønskede materialer

9057346 Imp. høvlet fyr 19 x 100 x 3000 mm (15 x 95 mm) 300
9060075 Imprægneret reglar 45 x 145 x 3600 mm 20
9060075 Imprægneret reglar 45 x 145 x 3600 mm 40
9043150 Vinkelbeslag uden ribbe 103 x 103 mm 40
9610132 NKT Fasteners spunskrue rustfri 4,0 x 30 mm 20 stk. 90
9066962 Beslagskrue sortlakeret CSA 5,0 x 40 mm - 20 stk 90
9814366 BEWI gulvisoleringsplade G60 150 mm 80
9052871 Stabelhængsel galvaniseret 400 mm 20
9036264 NKT Fasteners bræddebolt M10 x 80 mm 2 stk. 20
9053006 Galvaniseret kæde langleddet Ø6 mm x 5 meter 4