Træningsrum i Kano- og Kajakklub

28. januar 2026
Ansøger: Skanderborg Kano- og Kajakklub
At ro kræver træning året rundt. Det kræver styrke at ro og styrken skal vedligeholdes også om vinteren, hvor vi ikke kan komme på søen. Derfor har vi brug for at få vores meget gamle og slidte træningsrum opgraderet. Formålet er at skabe et trygt, sundt og inspirerende rum, hvor klubbens medlemmer kan træne og dyrke det sociale fællesskab som er en af klubbens grundværdier.

Vores kajakklub drives af en stor gruppe frivillige, som hver dag lægger tid og kræfter i at skabe aktiviteter for roere i alle aldre. Klubben er kendetegnet ved et stærkt fællesskab og høj aktivitet året rundt. Det nuværende træningsrum er dog blevet ramt af fugtskader og har et nedslidt gulv (med gulvtæppe…), som både påvirker indeklima, sikkerhed og komfort. Mange af vores medlemmer bruger netop dette rum som deres primære adgang til at holde sig fysisk aktive – især når de ikke længere kan komme på vandet (som f.eks. netop nu hvor der gennem en periode har været is på søen). For at fastholde medlemmerne vinteren over og kunne tilbyde et sundt og trygt træningsmiljø, har vi derfor behov for at renovere rummet. Vi ønsker derfor at: • Udbedre fugtskader og skabe bedre indeklima • Udskifte det eksisterende gulv/gulvtæppe til et bedre underlag, velegnet til træning • Gøre rummet mere lyst, indbydende og funktionelt, så det bliver et naturligt samlingspunkt. Vi søger støtte, fordi: • Vi ønsker at give alle vores medlemmer mulighed for at træne skånsomt og forblive aktiv • Medlemmer med skader eller efter operationer har brug for et trygt sted at genoptræne • Vi vil sikre, at rummet passer til hele klubben – ungdom, “dem i midten” og pensionister • Klubben ønsker at tilbyde det bedst mulige træningsmiljø for vores aktive og engagerede medlemmer • Et forbedret motionsrum vil hjælpe os med at fastholde medlemmerne vinteren over, hvor vandtræning er mere begrænset Vi forventer en renovering af motionsrummet vil: • Gøre det muligt for alle vores medlemmer at fortsætte som aktive og deltagende i klubben • Give skadesramte medlemmer et trygt og opmuntrende sted at genoptræne • Styrke det sociale fællesskab. Hvem skal fixe og bygge? Det skal være dygtige og engagerede frivillige medlemmer - som alle glæder sig til at komme i gang.

Ønskede materialer

9014299 gulvspånplade 50
9070690 lægter 40
9059773 skruer 2
9017862 fodlister 18
9041385 plastklodser 2
9041387 kiler 12
9057096 plugs 2
9036777 maling 5
9044601 fuge 5
9014015 malerspand 1
9024578 malerrulle 2
9037791 pensel 1
9044611 silikone 6
9051417 long eg laminat 27
9034562 bundmåtte 7
9035552 parketunderlag 4
9029231 trælim 2
9054722 gulvunderlag 5