Spilbare Baner – Stærkere Fællesskab

06. april 2026
Ansøger: UNITED Softball & Baseball
UNITED Fastpitch Softball & Baseball er en nystartet klub uden egen hjemmebane. Vi låner baner rundt på Sjælland, men mangler en traktor og Trolla-planer for at kunne vedligeholde dem og give vores børn og unge sikre, jævne og spilbare baner. Med jeres støtte kan vi selv fixe forholdene og skabe bedre rammer for fællesskab, udvikling og glæde i en voksende sport.
UNITED Fastpitch Softball & Baseball er en ny og ambitiøs forening, der samler børn, unge og voksne fra hele Sjælland om softball og baseball. Vi er drevet af frivillige kræfter og et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager til at skabe trygge, sjove og udviklende rammer for vores medlemmer. Som nystartet klub har vi endnu ikke en fast hjemmebane, og derfor låner vi baner rundt omkring på Sjælland. Det giver fleksibilitet, men stiller også store krav til os som forening. De baner, vi låner, kræver ofte klargøring, før de kan bruges sikkert. I dag foregår arbejdet manuelt, og det er både tidskrævende og fysisk hårdt for vores frivillige. For at kunne tilbyde ordentlige træningsforhold og sikre, jævne baner har vi brug for en lille traktor og Trolla-planer. Med det rette udstyr kan vi selv fixe banerne hurtigt og effektivt, så vores spillere får optimale forhold – uanset hvor vi træner. Vi søger støtte, fordi vi som ny klub ikke har økonomien til at investere i dette udstyr. Softball og baseball er sportsgrene i vækst, og vi ønsker at give flere børn og unge mulighed for at prøve kræfter med sporten. En traktor og Trolla-planer vil løfte vores træningsmiljø markant og gøre det muligt for os at fortsætte vores udvikling uden at være afhængige af andre klubbers ressourcer. Projektet passer perfekt til I fixer, vi støtter, fordi vi selv står for alt arbejdet. Vores frivillige – trænere, forældre og medlemmer – er klar til at klargøre og vedligeholde banerne, når vi får udstyret. Vi har viljen, hænderne og fællesskabet. Vi mangler blot materialerne. Med jeres støtte kan vi skabe bedre rammer for vores medlemmer, styrke vores frivillige fællesskab og sikre, at sporten kan vokse i vores lokalområder. UNITED bygger på engagement, sammenhold og lysten til at skabe noget selv. Med jeres hjælp kan vi tage næste skridt.

Ønskede materialer

9086106 AL-KO Easy 13-92.6 CS-A havetraktor benzin 1
9060055 Trolla planer til havetraktor 120 x 150 cm 1