Robotplæneklipper til Byens Plads

04. november 2025
Ansøger: Hørmested Sogne- og borgerforening
Robotplæneklipperen klarer græsset – så de frivillige kan klare fællesskabet. Derudover vil vores skønne område altid være i orden, fremstå pænt og velholdt.
I vores lille forening lægger vi stor vægt på fællesskab, frivillighed og sammenhold. Mange hjælper allerede til med aktiviteter, arrangementer og praktiske opgaver – men vi kan mærke, at kræfterne ikke altid rækker til det hele. En af de opgaver, der tager tid og kræver mange hænder i løbet af sæsonen, er græsslåning. Derfor drømmer vi om 2 robotplæneklippere til vores 1600 m2 store udeområde. En robotplæneklipper der kan tage sig af græsset for os. Ved disse 2 robotter vil plænen altid være pæn og klar, det frigør også tid og energi til det, der virkelig betyder noget: fællesskab, frivilligt arbejde og vi kan bruge vores ressourcer på andre gøremål i lokalsamfundet. Der er også flere fordele ved en robotplæneklipper. Der vil være færre gener i form at lavere støjniveau og robotplæneklipperen er også mere miljøvenlig - det betyder mindre co2 udledning. Vi er en lille borgerforening, som har den dejligste legeplads med boldbane, gynger, sandkasse, bålhytte og meget mere. Vi gør en stor ære i, at vores plads altid er indbydende for byens borgere og alle børnene fra det lokale børnehus. Vi håber at Jem&Fix vil være med at imødekomme vores store ønske.

Ønskede materialer

9077924 Grouw robotplæneklipper smart vision 900 m² 2