Julestemning på Gimmerengen

18. april 2026
Ansøger: Gimmerengen, 2765
Vi skriver til jer på vegne af en privat vej med 18 huse, hvor alle beboere flyttede ind for ca. 3 år siden. Siden da har vi opbygget en stærk tradition for julehygge og fællesskab – særligt gennem omfattende julebelysning i vintermånederne.
Hej Jem & Fix Vi skriver til jer på vegne af en privat vej med 18 huse, hvor alle beboere flyttede ind for ca. 3 år siden. Siden da har vi opbygget en stærk tradition for julehygge og fællesskab – særligt gennem omfattende julebelysning i vintermånederne. Vores vej hedder til daglig Gimmerengen, men fra midt november til midt januar omdøber vi den hvert år til “Glimmerengen” – et navn, der passer til den stemning og det lysunivers, vi skaber sammen. Hvert år udsmykker vi hele vejen med blandt andet lyskæder ophængt i stålwire mellem lygtepælene, belysning i hække og tagrender samt mange andre kreative lysinstallationer. Det har udviklet sig til noget helt særligt, og vores vej er efterhånden blevet et kendt samlingspunkt i lokalområdet. I december måned oplever vi, at mange kommer forbi på gåture og i biler for at opleve stemningen og belysningen. Vi kontakter jer, fordi vi kunne være meget interesserede i at indgå et samarbejde med Jem & Fix. Vi ser en oplagt mulighed for et sponsorat, hvor “Glimmerengen” kan fungere som en stemningsfuld og synlig platform for jeres produkter – eksempelvis julebelysning og tilbehør. Som en del af samarbejdet vil vi naturligvis være åbne for at synliggøre Jem & Fix i forbindelse med udsmykningen, både på selve vejen og evt. via lokal omtale og sociale medier. Vi vedhæfter et par billeder, som giver et indtryk af vores juleudsmykning og den stemning, vi skaber på vejen. Vi håber, det kunne have jeres interesse, og vi hører meget gerne fra jer, hvis I ønsker at tage en uforpligtende dialog om mulighederne. har brug for at få talt med jer, da der er mange ting og muligheder med jeres produkter. På forhånd tak for jeres tid.

Ønskede materialer

9070168 Lyskæde Flex 480 LED istap 10