Højbede til Daginstitution Brombærbakken

09. december 2025
Ansøger: Daginstitution Brombærbakken
Vi søger materialestøtte til etablering af højbede i Daginstitution Brombærbakken. Højbedene skal give børn mulighed for at dyrke grøntsager og blomster og følge naturens udvikling fra frø til plante. Projektet bliver et fast læringsmiljø, hvor børn får jord under neglene, lærer om ansvar, vækst og bæredygtighed, og oplever glæden ved selv at så, vande og høste.
Ansøgning til Jem & Fix – støtte til materialer til højbede i Daginstitution Brombærbakken Daginstitution Brombærbakken søger hermed støtte i form af materialer til etablering af højbede på vores legeplads. Formålet er at skabe et grønt og sanseligt læringsmiljø, hvor børnene kan dyrke grøntsager og blomster og følge naturens udvikling tæt – fra frø til spire og videre til høst. Gennem arbejdet med højbedene får børnene jord under neglene og mulighed for at opleve, hvordan noget vokser, når man passer på det. Projektet skal styrke deres forståelse for naturens cyklus, ansvar, tålmodighed og fællesskab. Højbedene bliver en permanent del af legepladsens udeareal og skal fungere som et pædagogisk læringsrum for natur og bæredygtighed. Her kan børnene plante, vande, observere og høste og samtidig udvikle motorik, sanser, nysgerrighed og respekt for naturen. Vi ønsker at etablere 9 højbede, hver opbygget af 3 højbedsrammer, som tilsammen skal danne en blomster- og køkkenhave, der kan bruges aktivt året rundt. Målet er, at børnene kan smage egne grøntsager, plukke blomster og mærke stoltheden ved at skabe noget selv. Om institutionen: Brombærbakken ligger i Vejgaard og blev etableret i 2024 ved sammenlægning af Ønskehuset og Troldehuset. Vi rummer nu 70 børnehavebørn og 17 vuggestuebørn, og vi arbejder målrettet på at skabe nye, inspirerende læringsmiljøer. Den nuværende legeplads er nedslidt og det der engang var en køkkenhave ved at falde fra hinanden og råddent. Bedene er for lave og børnene løber over dem. Derfor er ønsket om nye og højere bede et stort ønske fra personalet. Højbedene vil være første konkrete skridt mod en grønnere og mere udviklende legeplads. En donation fra Jem & Fix vil få stor betydning for både børn og pædagoger. Vi håber, I vil hjælpe os med at give børnene et grønt, trygt og lærende uderum, hvor glæde og nysgerrighed får lov at gro. Tak for jeres tid og overvejelse. Med venlig hilsen Daginstitution Brombærbakken

Ønskede materialer

9036005 Højbedsramme sortbejdset 19 mm, 120 x 80 x 20 cm 27
9042745 Beskyttelsesdug 2 x 2 meter - Garden 9
9054357 Grønne Fingre® planteskolejord 70 liter 20