Frugt- og bærlunde

05. juni 2026
Ansøger: Afdeling 10 Skovhøj Hasselager Boligforeningen Aarhus omegn
Vores grundlæggende idé er at forvandle kedelige fællesarealer til spiselige oaser fyldt med frugttræer og bærbuske. Vi vil give alle dyr og vores beboere fri og lokal adgang til frisk, sprøjtefri mad og lære børn, hvor råvarerne kommer fra. I skal støtte os, fordi projektet skaber konkret biodiversitet, reducerer madspild og inviterer til sundt samvær på tværs af generationer. Med jeres hjælp planter vi rødderne til en sundere, grønnere og mere smagfuld fremtid.
Projektbeskrivelse: Levende og spiselige lokalmiljøer Formål og vision Projektets formål er at etablere lokale, spiselige oaser ved at plante frugttræer og bærbuske på vores fællesarealer. Vi ønsker at bringe naturen og råvarerne helt tæt på beboerne i hverdagen. Visionen er at skabe grønne åndehuller, der både fungerer som samlingspunkter og som levende rum under åben himmel. Hvad går idéen ud på? Vi vil omdanne uudnyttede græsarealer til artsrige frugthaver med fokus på hårdføre, danske sorter som æbler, pærer, blommer samt et væld af forskellige bærbuske. Områderne designes, så de er frit tilgængelige for vores beboere. Projektet baseres på frivillighed og lokalt ejerskab. Vi inviterer beboerne med til fælles plantedage, hvor vi graver, planter og etablerer lundene sammen. Det sikrer, at områderne også passet og plejet i fremtiden. Hvorfor er projektet vigtigt? Vores samfund mangler konkrete, nære projekter, der forbinder mennesker og natur. Dette projekt løser tre centrale udfordringer på én gang: • Biodiversitet og klima: Frugttræer og buske skaber livsvigtige levesteder og fødekilder for bier og andre insekter, hvilket styrker den lokale natur. • Sundhed og læring: Vi genetablerer forbindelsen fra jord til bord. Børn og unge lærer om årstidernes skift, og hvor vores mad kommer fra, mens de plukker friske, usprøjtede vitaminer. • Socialt samvær: Lundene bliver naturlige mødesteder på tværs af generationer og kulturer. Her kan man mødes om alt fra uformelle snakke over bærplukning, fælles høst og syltning. Hvad skal støtten gå til? Midlerne skal ubeskåret bruges til indkøb af frugttræer og bærbuske. Desuden vil vi opsætte små formidlingsskilte, der fortæller om sorterne, og guider til, hvornår frugten er moden og klar til at blive spist.

Ønskede materialer

9021861 fruktbusk 15
9026729 frugttræer 10