FRA SKROT TIL SLOT (næsten).

19. maj 2025
Ansøger: Koldby hørdum Idrætsforening
FRA SKROT TIL SLOT (næsten). Engang klubbens stolthed – så depot for bolde og gamle minder. Nu skal det tidligere klubhus i Koldby ha’ en make-over! 121-årige Koldby Hørdum IF tryller nyt liv frem i murstenene. Klar til kaffe, aktiviteter og fællesskab i unikke: ”Koldby Idrætspark”.
Projektbeskrivelse og ansøgning til Jem & fix fonden I Koldby Hørdum Idrætsforening har vi sat os for at give nyt liv til et gammelt tidligere klubhus – et hus, som i årevis har tjent som depot, men som nu får en ny rolle som støttepunkt for aktiviteterne i vores unikke og mangfoldige Koldby Idrætspark. Huset renoveres med fokus på genbrug, frivillighed og bæredygtighed – fra nedrivningsemne til fællesskabets værksted. Vi søger støtte til materialer til udvendig og indvendig renovering: ny beklædning, maling, samt renovering af forrum og toilet med isolering, bræddebeklædning, bordplade, hylder, siddepladser og plads til både kaffemaskine og puslepude – så både bedsteforældre og småbørn er velkomne. Koldby Hørdum Idrætsforening har siden 1904 været en bærende kraft i lokalsamfundet. Med 121 års historie, usædvanligt trofaste frivillige og brede aktiviteter, er vi i dag en uundgåelig del af kultur- og foreningslivet i Thy – placeret midt mellem Thisted, Hurup og Nykøbing Mors. Vi har gennem årene skabt mere, end man kunne forvente af vores størrelse – takket være frivillig arbejdskraft og lokal samt ekstern opbakning. Koldby Idrætspark, etableret i 2016, er et moderne anlæg med kunstgræsbane, fitness, legeplads, elektronisk boldvæg og meget mere – flittigt brugt af skole, børnehave, dagpleje, foreninger, borgere og turister. Det gamle klubhus skal nu understøtte denne aktivitet med plads til udstyr, madpakker, toiletbesøg og varme drikke. Alt arbejde udføres frivilligt – vi skal bare bruge lidt hjælp til at få materialerne i hus.

Ønskede materialer

Varenr.: 9057349 Høvlet forskalling 60
Varenr.: 9037803 Træbeskyttelse antrasitgrå 3
arenr.: 9030957 Træbeskyttelse hvid 1
Varenr.: 9039066 Glasuld isolering 6
Varenr.: 9000218 Beklædningsplade 10
Varenr.: 9046378 Træbeton loft 22
Varenr.: 9063546 Terassebrædder 6
Varenr.: 9063170 Bordplade sort 3
Varenr.: 9011474 Bordbæring 12
Varenr.: 9055855 Hyldeknægt 4
Varenr.: 9031979 Hylde melamin 2
Varenr.: 9065525 Køkkenvask Andora 1
Varenr.: 9061464 Håndvaskarmatur Zen 1
Varenr.: 9036780 Klinke Etna antracit 11
Varenr.: 9019419 Vægmaling råhvid 1
Varenr.: 9358153 Fliseklæber grå 1
Varenr.: 9020949 Universalfuge antrasit 2