Fællesskabshaven

30. november 2025
Ansøger: Kirkens Korshærs Familietilbud
At skabe en gårdhave hvor kvinder i sårbare og udsatte positioner kan mødes i naturen med fællesskab og rummelighed i fokus. Haven skal være med til at give plads og rum til at komme som man er, uden krav eller forventning om præstation, men med haven som et fælles tredje at mødes om.
I Kirkens Korshærs Familietilbud arbejder vi for at give familier i sårbare og udsatte livssituationer mulighed for støtte og vejledning samt tilbyde netværksskabende aktiviteter. Målgruppen er familier, som er præget af komplekse sociale problemer pga. sygdom, økonomiske vanskeligheder og ensomhed. Vi arbejder for at støtte familierne til bedre trivsel og mental sundhed. Med projektet 'Fællesskabshaven' ønsker vi at styrke fællesskabet for forældre, som kæmper i hverdagen for at give deres børn en stabil hverdag. Det er forældre, som typisk har et lille netværk, og som ofte står meget alene i hverdagen. 'Fællesskabshaven' skal derfor være et fristed, hvor voksne kan mødes omkring bålet og højbedene. Det skal være et fællesskab, som inspirerer til at bruge naturen endnu mere, og et fællesskab, hvor hver enkelt kan bidrage med de ressourcer der er til stede den enkelte dag. Man kan komme uden krav eller forventning om præstation, men hvor haven kan være rummelig, fællesskabende og udgangspunkt for samtaler og samvær. Idéen er, at der hver uge vil være et fællesskab omkring 'Fællesskabshaven,' hvor man kan komme og luge, plante, plukke, vande etc. eller blot komme for at være og mødes med andre voksne. Det, at bruge naturen i arbejdet med mennesker i sårbare og udsatte livssituationer, er med til at give ro til både krop og tanker. Derfor ønsker vi at søge 'I fixer - vi støtter' om planter og haveredskaber til vores højbede, som står tomme og som kan skabe rammen om et rummeligt fællesskab. I forbindelse med højbedene har vi 3 bålfade og vi ønsker derfor at søge om skamler, så vi kan sidde om bålet i forbindelse med 'Fællesskabshaven'. Forældrene skal selv være med til at plante i højbedene, og planterne, vi søger om, er med baggrund i brugernes ønsker.

Ønskede materialer

9030369 Stauder 12
9036191 Sommerfuglebusk 2
9021861 Ribs- og solbærbuske 4
9070475 Purpursolhatte 5
90389944 Strandasters 4
9041486 Lavendel 3
9078589 Skammel 12
9059721 Gadekost 1
9040646 Beskærersaks 4
9059200 Lugeklo 5
9061605 Planteskovl 5
9012125 Sidebidetang 4