Det sejlende fælleskab - Træskibet Betty

09. april 2026
Ansøger: Unisail
Hold det sejlende fællesskab flydende. Vi søger støtte til en tømmerflåde, så vi nemmere kan vedligeholde vores 113 år gamle træskib - Betty. Tømmerflåden vil ikke blot lette det praktiske arbejde, men også fungere som et fælles byggeprojekt for foreningens medlemmer. Projektet vil styrke fællesskabet og give deltagerne praktiske kompetencer inden for håndværk og konstruktion, så vi i fællesskab kan bygge en flydende og stabil tømmerflåde.
Træskibet Betty er et dansk bevaringsværdigt skib fra 1913, der skaber rammerne omkring et fantastisk socialt studieliv i Aalborg. I foreningen er alle velkommen, lige meget om du har sejlet jorden rundt eller kun har været passager på Læsøfærgen. Driften af skibet er hovedsageligt drevet af studerende, der samles i et socialt fællesskab, der både indeholder ugentlige sejladser og dage med vedligehold, som et over 110 år gammelt sejlskib kræver. Ud over de ugentlige sejladser stævner Betty også ud af de trygge rammer i Limfjorden og ud på verdenshavene. Her deltager Betty i Tall Ship Race, hvor man som besætning kan få lov til at holde en alternativ sommerferie. Vi tilbyder besætnings pladser til alle, også uden for vores 60 medlemmer i foreningen. Her skaber Betty rammerne for et socialt pusterum uden mobildækning og den ellers travle hverdag. Det kræver et større arbejde for foreningens medlemmer at holde et 113 år gammelt skib sejlende, derfor søger vi penge til at kan bygge en tømmerflåde. En tømmerflåde vil hjælpe foreningen med at kunne arbejde på Betty. Samtidig med at det vil give vores medlemmer en god læring omkring håndværk og få bygget en stabil flåde. Vi håber i vil støtte projektet omkring bygge tømmerflåde, så vi hurtigere kan komme ud og sejle igen som vi elsker.

Ønskede materialer

9011861 PVC kloakrør 110 mm x 2000 mm rød 40
9011867 PVC kloakprop 110 mm rød 80
9057302 Imprægneret reglar 45 x 70 x 2400 mm 12
9057352 Imprægneret forskalling ru 16 x 100 x 2100 mm 50
9043152 Vinkelbeslag 50 x 50 x 35 mm 34
9038601 NKT Fasteners DECK+ terrasseskrue 4,2 x 55 mm 170 stk. 4