SUF Support fixer Svenstrup stadion
04. marts 2025SUF Support er nyopstartet her i 2025 som en støtteforening til Svenstrup ungdomsforenings fodboldafd. Indtil nu er Svenstrup bare det der bump på vejen, det skal vi ha lavet om på. Spillerne (Hjemmehold som udehold) skal føle sig velkommen og godt tilpas her hos os. Og så vil vi i høj grad gerne have flere til at komme og se vores kampe. Få en masse liv i den lokale befolkning, for intet samler mennesker som gode arrangementer, en varm pølse og en kold øl. Vi ønsker kort sagt at styrke fælleskabet i klubben såvel som i byen. Og desværre har vi indtil videre ikke rigtigt noget at tilbyde. Alle der kommer hos os, spillere og tilskuer må enten stå eller have egne stole og tæpper med. Vi søger hos jer muligheden til at lave områder hvor man kan sidde, hygge og være fans. Vi søger fordi vi ikke ejer en rød reje, vi starter helt fra nul, men har et brændende ønske om at hjælpe SUF godt i gang. Det er spillere og medlemmer fra SUF, samt SUF Support der kommer til at hjælpe med at bygge og fixe. Jeg kan virkelig anbefale at se vores vedhæftede film, så I virkelig kan få syn for sagen.
Ønskede materialer
9066236 Hortus Frigg Bord/Bænk sort 5
9057297 Reglar 47x100 mm x 3,6 m 4
9057349 Høvlet forskalling 8
9043150 Vinkelbeslag 8
9063977 Gadekost 6
9064627 Universalskrue 2
9057355 Impr. brædder 2
9064811 Gasgrill 1