Høbur til heste og ponyer på fold

15. februar 2026
Ansøger: Hvidovre-Avedøre Rideklub
Vi søger støtte til materialer til at bygge høbure til heste på fold. Høburene skal bygges af frivillige til en social arbejdsdag og give hestene tørre og sikre rammer for fodring i al slags vejr. Projektet styrker både hestenes trivsel og fællesskabet i klubben, hvor mange bidrager med tid og hænder for at skabe bedre rammer for rideskolen
Hvidovre-Avedøre Rideklub er en lokal rideklub med rideskole, hvor børn, unge og voksne hver uge mødes omkring hestene, fællesskabet og frivilligheden. Vi har både almindelig rideskole og tilbud til ryttere med særlige behov, og en stor del af hverdagen bæres af engagerede frivillige forældre og medlemmer. For os er rideklubben ikke kun et sted, man rider – det er et fællesskab, hvor man tager ansvar for hinanden, for hestene og for de rammer, vi er sammen i. Vi ønsker at opføre 4 nye, mobile høbure til foldene for at forbedre både dyrevelfærd, hygiejne og de praktiske rammer i hverdagen. I dag bliver hø ofte lagt direkte på jorden, hvilket giver spild, dårligere hygiejne og risiko for sand og jord i foderet samt ekstra arbejde for personale og frivillige. Med høbure får vi en mere holdbar og ren løsning, som gør hverdagen lettere og bedre for både heste og mennesker. Høburene bygges i træ efter en fast model, men i en mere robust udgave med kraftigere lægter. De bygges på paller, som klubben allerede har, så de er mobile og kan flyttes mellem foldene efter behov. Selve byggeriet gennemføres som en fælles arbejdsdag, hvor børn, unge, forældre og frivillige deltager. Vi deler os i hold og bygger trin-for-trin efter samme model, så vi sammen ender med 4 færdige høbure. Det gør projektet både praktisk, lærende og socialt. Projektet gavner hestene gennem bedre foderhygiejne og mindre spild, klubben gennem mere ordnede folde og lettere arbejdsgange – og fællesskabet, fordi børn og unge får ejerskab, og forældre og frivillige arbejder sammen om noget, der bliver stående i mange år. Vi søger støtte til materialer som træ, tag, skruer og beslag. Klubben bidrager selv med paller, frivillig arbejdskraft samt planlægning og koordinering. Høburene bliver en fast del af klubbens faciliteter og vil blive brugt og vedligeholdt i den daglige drift.

Ønskede materialer

9070690 T1 taglægte 38X73 60
9358191 Trapez plade blåtonet 70/16 109x364 2
9029640 NKT Fasteners SPUN skrue 5,0x50 2
9043157 Vinkelbeslag m rib 105x105x90 mm 60
9358192 Topskrue monteringssæt A96 100 stk 4x45 mm 1