Forældrefællesskab bygger mere leg i Sydlejren

08. februar 2026
Ansøger: Forældrebestyrelsen i Børnehuset Vingesus
Den aktive forældrebestyrelse i Børnehuset Vingesus, beliggende i det nybyggede område Sydlejren ved den gamle Flyvestation Værløse, ønsker at forbedre børnehavens legeplads på en fælles arbejdsdag d. 26. april 2026. Vi vil bygge tipier i træ, små legebutikker og mudderkøkkener, som skaber flere opholdsrum og legemiljøer. Projektet styrker børns trivsel, fantasi og fællesskab og gør legepladsen til et attraktivt samlingssted for hele Sydlejren.
Vi er forældrebestyrelsen i Børnehuset Vingesus, en kommunal børnehave beliggende i det nybyggede boligområde Sydlejren ved den gamle Flyvestation Værløse. Som forældre og lokale beboere er vi engagerede i både børnenes hverdag og udviklingen af vores nærområde, og vi arbejder aktivt for at skabe gode rammer for leg, fællesskab og trivsel. Vi søger støtte fra jem & fix til materialer, så vi på en af vores årlige arbejdsdage d. 26. april 2026 kan forbedre og videreudvikle børnehavens legeplads. Legepladsen er i dag meget åben og har få mindre opholds- og legeområder. Det betyder, at børnene har begrænsede muligheder for at dele sig i mindre grupper og fordybe sig i leg. Vores mål er at skabe flere varierede og inspirerende legemiljøer, der understøtter både kreativ leg, rolleleg og socialt samspil. Konkret ønsker vi at bygge tipier i træ, små legebutikker og mudderkøkkener. Disse elementer vil skabe tydelige zoner på legepladsen, hvor børnene kan trække sig tilbage, lege sammen i mindre grupper og udfolde deres fantasi. Samtidig vil de robuste konstruktioner sikre, at legepladsen kan bruges og have glæde af i mange år fremover. Projektet gennemføres af frivillige forældre fra Børnehuset Vingesus. I forældregruppen findes både håndværksmæssige kompetencer og erfaring med praktisk byggearbejde, og vi står selv for planlægning, opbygning og montering af legeelementerne. Vi fixer altså hele projektet selv og søger udelukkende støtte til materialer som træ, skruer og øvrige byggematerialer. Ved at støtte projektet bidrager jem & fix til at styrke både børns legemuligheder og det lokale forældrefællesskab i Sydlejren. Projektet er lokalt forankret, drevet af ildsjæle og skaber varig værdi for både børnehaven og lokalområdet.

Ønskede materialer

9057353 Brædder (trykimprægnerede) 90
9057360 Reglar (trykimprægnerede) 16
9000951 Skruer 4
9610181 Skruer 4
9055105 Stolper (trykimprægnerede) 8
9049916 Maling 3