jem & fix er igen kåret til Danmarks billigste byggemarked

26. maj 2025

For 9. gang kan jem & fix nu kalde sig Danmarks billigste byggemarked. En ny prissammenligning fra PriceRunner viser nemlig, at kunderne får de laveste priser hos netop jem & fix – og det bekræfter endnu engang, at man trygt kan handle lavpris hos os.

Bag kåringen står prissammenligningstjenesten PriceRunner, som har foretaget en grundig gennemgang af priserne hos landets største byggemarkedskæder. Resultatet viser, at jem & fix ligger i front, når det gælder lave priser på byggematerialer og gør det selv-produkter. Det er 9. gang, PriceRunner laver pristjekket, og jem & fix har vundet alle gange.

– Vi er stolte af, at vi endnu engang kan kalde os Danmarks billigste byggemarked. Hos jem & fix handler det grundlæggende om at tilbyde kunderne de bedste priser. Derfor betyder det meget for os, når en uafhængig analyse som denne konkluderer, at vi lever op til det, vi hver dag arbejder hårdt på at bevise, siger salgs- og indkøbsdirektør Peter Nyboe.

jem & fix adskiller sig fra de fleste andre byggemarkeder. Hvor nogle kæder lægger vægt på stort sortiment og rådgivning, har jem & fix valgt en anden vej. Fokus er på lavpris, effektiv drift og et sortiment, der er tilpasset sæsonen og de opgaver, kunderne står med lige nu.

– Vi forsøger ikke at være alt for alle. I stedet koncentrerer vi os om det, vi er bedst til: At tilbyde de laveste priser på varer, kunderne rent faktisk har brug for. Det arbejde varetages hver dag af vores mere end 2.000 medarbejdere, som knokler for at holde omkostningerne nede og priserne i bund. At det endnu engang bliver anerkendt med en førsteplads, bekræfter os i, at vi har valgt den rigtige strategi, afslutter Peter Nyboe.

Danmarks billigste byggemarked 2025 - jem & fix har vundet PriceRunners pristjek

Læs Pricerunners pressemeddelelse "Vi har fundet Danmarks billigste byggemarked 2025"