Om jem & fix

Lavpris byggemarked

jem & fix er Danmarks eneste lavpris byggemarked, og vi er en dansk, familieejet virksomhed med hovedkontor i Vejle og over 2600 medarbejdere fordelt på 127 butikker i Danmark, 67 butikker i Sverige samt 14 butikker i Norge. Vi er kåret som Danmarks billigste byggemarked flere år i træk af PriceRunner, bl.a. fordi vi skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre dig som kunde den laveste pris.

Lokal forankring

Vi er lokalt forankrede med mange butikker og ønsker at åbne endnu flere, og vi indretter vores butikker ens og overskueligt, så det er let at handle, og vores kunder nemt selv kan finde varerne.

Med afsæt i ideen om, at ”sammen bygger vi lokalsamfund”, ønsker jem & fix at hylde engagement og indlevelse og støtte op om gør det selv-projekter og relationer i lokalsamfundene med konceptet ”I fixer, vi støtter”.

Høflig selvbetjening

Vores butikker er selvbetjeningsbutikker, og rådgivning er ikke noget, vi tilbyder. Vi vil hellere tilbyde lave priser. Men til dig der er lidt fix på fingrene og bare gerne vil guides lidt, er der hjælp at hente på vores hjemmeside, når du skal jem & fixe selv. Her finder du en række brugervenlige fix det selv-film, hvor du får tips og trix, der gør det sjovt at fixe selv og viser, at du kan komme langt for lidt. Og som altid kan du i hvert fald ikke bruge prisen som undskyldning.

Organisation

jem & fix A/S er en del af Harald Nyborg koncernen, der også består af A/S Harald Nyborg og Daells Bolighus. Vores daglige ledelse består af adm. direktør Claus Petersen og økonomidirektør Ole Nielsen.

Vores organisation er flad og uformel, og sammen med vores medarbejdere arbejder vi efter fælles profilmål, der viser, at vi engagerer os og udvikler os inden for vores koncept og vækstmål. Fra etableringen i 1988 og til i dag har jem & fix udviklet sig til det største byggemarked målt på omsætning i Danmark.

Kan du huske, da vi sparede h'et væk?

Er du en af dem, der husker den gamle kampagne med, at vi har sparet h’et væk? Faktisk var det ikke kun h’et, vi skar væk. Vi forkortede nemlig ”hjem og fiks” til jem & fix og sparede dermed hele tre bogstaver. Symbolsk ja, men ganske kendetegnende for vores grundfilosofi om at sikre lavpris ved at skære alle overflødige omkostninger væk. Eller som vi siger i dag "Ik' så meget snak".