Hvorfor lige et parcelhus?
At vi valgte et parcelhus i et roligt kvarter er slet ikke tilfældigt. Vi befinder os nemlig godt med begge ben på jorden og vil gerne være der, hvor mange af vores kunder er. I parcelhusene på villavejene.
Vi ledte efter et hus med godt nabomiljø og lokale faciliteter, der trængte til en nutidig indretning, så vi kunne vise, at man kan komme rigtig langt med materialer fra jem & fix, når man skal renovere et hus. Huset fandt vi i Hejnsvig.
jem & fix Huset
Huset er et klassisk parcelhus fra 1964 beliggende i den lille sydjyske by Hejnsvig nær Billund, og projektleder Anders Skov fra jem & fix fortæller her, hvordan jem & fix med gode prisbillige materialer fra egne butikker og hjælp fra en indretningsarkitekt greb renoveringsopgaven an:
- Da vi overtog huset, trængte det til en kærlig hånd. De ydre rammer var langt hen ad vejen gode, men indretningen skulle der gøres noget ved. Med hjælp fra en indretningsarkitekt har vi nu optimeret rumfordelingen, så huset i dag passer til en moderne kernefamilie med to børneværelser, forældresoveværelse, kontor, to badeværelser, bryggers, entre, køkken alrum i åben forbindelse med stue samt detaljer som ovenlysvinduer og nye store vinduespartier for ekstra lys.
- Jeg ser det som en klar stigende tendens i boligmarkedet, at almindelige parcelhuse fra især 60’erne og 70’erne forvandles til om ikke usædvanlige så i hvert tilfælde mere indbydende og strømlinede familieboliger med hjælp fra arkitekter, fastslår indretningsarkitekt Camilla Paludan.
Samarbejde med TV-handymanden Kuno Bonne
Da rådgivning ikke er en del af jem & fix’ koncept, teamede vi op med TV-handymanden Kuno Bonne fra handyman.dk, og ham kan du møde som frontfigur i de 50 nye fix det selv-film, som dokumenterer renoveringen af alt fra sokkel til kvist. Filmene finder du på jemogfix.dk samt YouTube.
Lavpris til alle
Vi er et lavpris byggemarked, og dermed kan man som kunde være forvisset om, at gængse trælastvarer, værktøj og maling for at nævne nogle eksempler altid vil være at finde hos os til markedets laveste pris, og det gælder både kendte brands og egne mærker. Det understøtter forbrugertjenesten Pricerunner bl.a. også med sine gentagne kåringer af jem & fix som Danmarks billigste byggemarked. Men det er ikke det hele. Salgs- og indkøbsdirektør i jem & fix Claus Petersen uddyber:
- En afgørende hjørnesten i vores koncept er, at lavprisen gælder for alle produkter til alle kunder, uanset om man skal bruge 1 stk. eller 10 stk. af en vare. Vi vil ikke favorisere udvalgte kunder med særlige rabatter eller komplekse fordelsprogrammer. Vi vil favorisere alle vores kunder med altid gunstige lavpriser. Derfor har vi kun én pris til alle. Og det er den laveste. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det er helt almindelig jem & fix praksis.